Byfoged og kancelliråd Søren Nielsen Borring blev drillet med sin jyske dialægt. Han stammede fra en slægt af solide bønder fra egnen omkring Silkeborg. Gennem sit ægteskab med en odenseansk købmandsdatter fik han forbindelser til det såkaldte fynske rådsaristokrati.

Karen Friis var gift med Søren Nielsen Borring, som var søn af Niels Poulsen i Vester Bording (omkring 1654 – efter 1719) i Balle Sogn, der var yngste søn af Poul Mortensen (ca. 1615-1679) i Vester Bording i Balle sogn, og Mette Nielsdatter, hvis baggrund ikke kendes, men som blev nævnt i skiftet efter hendes mand den 7. oktober 1679.

Gårdmand på Vester Bording

Søren Borrings farfar, Poul Mortensen, ses i Silkeborg Slots Jordebog 1666 opført som beboer af enestegården Vester Bording i Balle sogn sammen med Christen Christensen.

Gårdens hartkorn var 5 tønder, 1 skæppe, 2½ fjerdingkar, hvoraf der årligt svaredes: 1 ørtug rug, 1 ørtug byg, 1 ørtug havre, 1 ørtug gæsteribyg, 1 svin, 1 fodernød, 13 læs ved, 1 mark haar, 21 sk. og 1 alb. gæsteri, 3 kloder jern, 20 sk. tærskepenge, 4 sk. spindepenge og 22 sk. b.b.p.

ørtug
En ørtug var en møntenhed

I et arveafkald den 7. oktober 1679 nævnes, at han og Mette havde 2 sønner. Ud over Poul var det, Christen Mogensen (1680-1719), der var ugift. Parret havde desuden 4 døtre: Anne Mortensdatter, gift med Knud Sørensen i Kragelund, Mette Mortensdatter, der var gift med Anders Christensen i Skellerup samt Maren Mortensdatter og Johanne Mortensdatter, der var ugifte, da deres bror, Christen, døde i 1719.

Mette Nielsdatter nævnes som tingsvidne 25/7 1671 hvor hun betegnes “salig Poul Mortensens enke”.

Gården Vester Bording kan have mindet om Vinkelgården, der er en af de ældste bevarede gårde i Danmark, og som kan ses på frilandsmuseet Hjerl Hede.

Vester Bording karakteriseres som ”en nogenlunde god gård i smaa Stykker”. Jorden dyrkedes med 10 års Indtægter, som blev til- såede 3 til 4 År og hvilede i 6 til 7 år.
”Er endel brunsandet Jord, noget brunmuldet, noget brunsandig Jord med rød Akne(?), l/c middel, Vs skarp, Vs ond. Hedejorden regnes for værst”

Som andre gårde i området, havde Vester Bording næsten ingen enge. På toften hentede man lidt vinterfoder, og på enkelte agerender avles 1 Læs ringe hø. Fædriften var den udlagte fælled, ”noget lidet grøning som Skoven er afblest, noget lidet heede som kaldes Wogenstrup”.

Gården havde græsning til 12 Kreaturer. Skoven til denne gård var dårlig:
”thi tuende parter och meere er nedblæst aff Gudtz weirlig!”. Der staar endnu nogle smaa og ”krumpne” Ege. Naar fuld Olden er, kan der fedes ”Vs svin”. Ildebrand af Klyntørv ”kand haffues i trej aars tiid”.

Rytterbonde under krongården Allingegård

allinggaardgammelstuehus
Det gamle stuehus på kongsgården Allingegård, som senere er erstattet af enefæster i årene omkring 1613.

Poul Mortensens far, Morten Thomsen (ca. 1575-inden 1636), var rytterbonde under Allingegård, der var ejet af kronen.

Han var muligvis gift med Kirsten Hansdatter.

Han står i Silkeborg Slots Jordebog 1613 opført som besidder af Kronens gård i Vester Bording, hvoraf han årligt skulle svare følgende afgifter til lensmanden på Silkeborg Slot: 1 ørtug rug, 1 ørtug byg, 1 ørtug havre, 1 ørtug gæteribyg, 1 svin, 3 kloder jern, 23 læs ved, 1 fodernød, 1 mark hår, 21 sk. og 1 alb. gæsteri.

1636 behandledes på Tinge en Klage fra Vester Bording ”over nogen Jord, der er fragangen, og som udi langsommelig Tid skal have ligget til Vester Bording”. Måske drejer det sig om det forsvundne Vognstrup Gods.

Delefoged og kronetjener

Mortens far var Thomas Poulsen (ca. 1536-inden 1613) i Vester Bording i Balle.
Han var delefoged og kronetjener (krongårdsfæster).

Det fremgår af Kancelliets brevbøger at han den 2. december 1583 blev fritaget for tredieparten af sin landgilde.

Han var delefoged i Hids Herred. Delefogeden varetog Kongens interesser på herredstinget og udøvede desuden en vis politimyndighed. Der fandtes kun en delefoged i hvert herred.

silkeborg-slot.jpg
Herredstinget for Hids Herred fandt sted på Silkeborg Slot. Tegningen er en rekonstruktion fra 1921 lavet på baggrund af arkæologiske udgravninger. (Tegning af Edv. Egeberg (d. 1938))

Kilder

En mening om “Byfoged med baggrund i Balle

Skriv en kommentar