Gennem sin mor stammede Lykke Kirstine Sørensdatter Borring, som var Adrian Bekkers første kone, fra odenseanske håndværker- og købmandsslægter, der var rådmænd og borgmestre i de fynske købstæder i århundreder – det såkaldte fynske rådsaristokrati.

Borgmesrgdn 1725
Stue i Borgmestergården i Den Gamle By omkring 1725.

Lykke Kirstine Borrings far, Søren Nielsen Borring (1701-1779), stammede fra velhavende selvejerbønder, kirkeværger og fogeder fra Bording i nærheden af Silkeborg. Han uddannede sig til dansk jurist og blev prokurator på Fyn.

Søren Borring blev gift med Karen Jørgensdatter Friis (1706 – 1780), i hendes fars gård i Odense. Hun var af meget velhavende familie, som kan føres langt tilbage til 1500-tallet i Odense.

Køkken i Borgmestergården i Den Gamle By i Århus.

Karen var desuden kendt for at have været god til latin og andre sprog. Hendes søster, Lycke Sophie Friis, var guvernante i Lund og blev gift med professor og rektor for Lunds Universitet, Gustaf Ernst von Bildstein.

Efter sin første mands død, giftede Karen Friis sig med byfoged i Odense, Ole Christiansen Bondo (1740 – 1810).

4 af 7 døtre blev voksne

Have i barokstil fra Borgmestergården i Den Gamle By.

Af Søren og Karens syv døtre overlevede de fire barndommen: Anna Maria, Kirstine Catharina, Nicoline og Lykke Kristine.

Anna Maria Borring og  Kirstine Catharina Borring var ugifte og overtog forældrenes gård på Vestergade i Odense, som havde været i Friis-slægtens eje mange generationer tilbage, men Anna Maria solgte den i 1781 for 900 rigsdaler.

Hun var kurator for forældrenes bo efter moderens død i 1780 og nægtede blandt andet at give Adrian Bekkers børn en større del af arven efter Lykke Borring. Deres far havde fratrukket det, som Adrian skyldte ham, og det efterlod ikke noget til børnebørnene.

overgade1
Overgade midt i 1800-tallet. Maleren er ukendt.

Ved folketællingen 1787 var Anna Maria Borring flyttet til Overgade og ernærede sig ved håndarbejde. I husstanden bor også hendes faster, Edel Cathrine Friis på 76, der var ugift pensionist. Hun døde samme år.

I 1801 boede Anna Marie sammen med søsteren Nicoline Borring, der var blevet skilt fra godsejer Johan Diderich von Lange til Bøttigersholm. Der står om dem, at “foruden een liden capital, de syer, ernærer de dem af haandarbeide”. I husstanden bor også en tjenestepige og to “tiltagne børn” Johan Ehlenberg og Elisabet Jeppesen.

Borgmester afsat for majestætsfornærmelse

Frederik 4. var konge fra 1699 til 1730
Frederik 4. var konge fra 1699 til 1730. (Pastel af Rosalba Carriera på Frederiksborgmuseet / Public domain)

Karen Friis’ far var Jørgen Christensen Friis (d. 1729). Han blev efter egen ansøgning kongelig udnævnt viceborgmester i 1713 og borgmester i Odense fra 25. februar 1717. Men han blev allerede suspenderet fra embedet i 1718 og anklaget for majestætsfornærmelse.

Årsagen var, at han ignorerede en kongelig anordning om byens jorder og ønskede at sælge dem. En del af magistraten behandlede nemlig jorderne som deres private ejendom. Dommen ved landsretten i Odense faldt i 1724.

Her blev han kendt skyldig og fradømt embede og boslod (ejendom). Han appellerede dommen til højesteret, som stadfæstede dommen i 1728. Han blev fradømt embedet og fik en stor bøde.

Jørgen Friis var oprindelig bager og blev senere kornkøbmand, men drev kun lidt handel og levede tilsyneladende af sin formue og indtægterne fra sine ejendomme.

Han blev ansat til 1.000 rigsdaler i årlig indtægt, og overtog 1716 morens ejendom i Vestergade 40 i, hvor familien boede til 1730, da de måtte fraflytte til fordel for en panthaver.

Gift med sin halvkusine

Jørgen Friis’ første kone, Karen Hansdatter, døde i barselseng 1690. Det vides at de havde en datter, der døde som barn.

Han blev gift anden gang med sin halvkusine Lykke Jacobsdatter Cock, og det krævede en kongelig bevilling udstedt 15/12 1696 for at få lov til at gifte sig med sin “slægtning i andet led”.

halvfaetter
Jørgen Christensen Friis og Lykke Jacobsdatter Cock (eller Koch) var halvfætter og kusine.

Lykke Kock var datter af skomager Jacob Lauridsen Cock, som i 1671 “iboede Margrethe, Niels Bagers gård i Vestergade” og Anna Tropmand.

Lykke havde tjent hos Karen Solgaard fra Holstebro, der i sit fjerde ægteskab var gift med stiftsamtmand på Sjælland, baron Rudolph Gersdorff (død 1729), som kaldte Jørgen Friis’ hustru “et Guds Barn” i et brev til stiftsamtmand Lente, hos hvem hun senere gik i forbøn for Jørgen Friis, da han ”ved egen skyld forspildte sit embede”.

BØRN

Lærde fruentimmer
Illustration af en unavngiven lærd kvinde fra Friederich Christian Schönaus “Danske Lærde Fruentimmer” fra 1753.

Seks af Jørgen og Lykkes 10 børn nåede at blive voksne. Karen Friis blev som tidligere nævnt gift med Søren Borring.

Datteren Lycke Sophie Friis (1699-1747) kom til Lund i 1718 og udgav vers på dansk, tysk, fransk, latin og græsk og læste hebræisk.

Hun var guvernante for lieutenant Trolles

døtre, da hun 1736 blev gift med den berømte teologiprofessor Gustaf Ernst von Bildstein (1703­-1769). De fik to børn, Lycka Christina von Bildstein

Titelblad
Titelbladet til et hyldestdigt da Lycka Sofia Fries blev begravet i 1747.

(1738­-1886), der ligesom sin mor var  flydende i adskillige sprog. Gift med Nils Sommelius, borgmester og pestinspektør i Lund. Parrets andet barn, Gustaf Brenner von Bildstein døde i 17­46, 6 år gammel.

Sønnen Christian Friis (1702-1774) var præst i Norge og blev i 1740 med Magdalena Grubbe (ca. 1693- 1769). Han havde tidligere været huslærer for hendes syv børn med hendes første mand, storkøbmand Hans Lund i Langesund. Han var residerende kapellan i Ullensaker 17­38-1766, sognepræst i Moss og Rygge 1766-70 samt i Drangedal 1770-17­74.

De to næste døtre var begge ugifte. Alhed Marie Friis (1710-­1749) og Edele Cathrine Friis (1711-17­87), som er nævnt ovenfor.

Det sidste barn, der blev voksen, Hannibal Friis (1714-17­82) var ugift. I skiftet efter hans død står om hans arvinger “Søster Jomfru Friis, værende i Odense, afdøde søster, Generalinde Borringe eller hendes børn […] en søster Lykke Friis, forhen gift med prof. Bildstein i Lund, skal have efterlandt børn, en broder der skal være rejst til Philadelphia, men om han er levende eller død, vide sikke”. Hanibal Friis boede hos Truels Lunds.

Oldermand for skomagerlauget

Skomager-laug
Skilt der viste, at her bor en skomager.

Jacob Cock fik borgerskab i Odense 26. maj 1669 og blev optaget i skomagerlauget (eller skomagerlavet) den 1.juni 1669. Han var desuden oldermand 1682/85, 1687/89 samt 1694/95.

Anno 1669 dend 1. Juny kom Jacob Lauridtzen barnefødt her i Ottense i Lauget och loffved at giøre Lauget fyldist och Rettighed ligeved andre Laugsbrødre, och Eer hans forloffvere Hans Faltiinsen och Lauridtz Assens.

Mathias Cesteger ? Aldersmand (Ingen regiser over Mathias’)
Samme dag betalte sin ungersche gylden Nemlig …….. 11
[måske skrevet senere:] Jacob Lauridtzen Reserer aate slette Dlr. och en omgansdlr, hueraff de fremb Dlr til Pndtdag 1670 vaare forfaldne.
Anno 1671 dend 8 may betalt Jacob Lauridtzen penge Een slet Dlr.
Anno 1671 dend 14 juni betalte Jacob Lauridtzen en slet dlr.
Anno 1672 dend 12 juli betalte Jacob Lauridtzen 1 sld.

Han nævnes også i Laugsbøgerne for 1674, 1675, 1680, 1682 og 1702.

Antagelig aner i Assens

Assens
Det tyder på, at der også var slægtsforbindelser til købmandsfamilier i Assens. (Det Kgl. Biblioteks Billedsamling)

Jacob Kocks far var Lauritz Lauritzen Assens, købmand/håndværker i Odense.

Hans navn tyder på, at han må have haft rødder i købstaden Assens, men der findes ikke flere informationer om hans baggrund.

 Mere om aner nævnt i indlægget (åbner som pdf)

Kilder (Blandt andet)