Herredsfogeden fra Hollænderbyen

Stormægtigste, Allernaadigste Arve Herre og Konge!

Ved adskillige Lejiligheder har ieg allerunderdanigst for=dristet mig at forestille deres Kongelige Mayestet, at ieg deels som anbefalet – inspecteur over een af de største Fabriquer her i Landet, deels som constitueret Told Controlleur i Odense, imod (…) Toldforpagteren har enthen, et miig deres kongelige Mayestets allernaadigste løfte om belønning og emploi ; som blev mig i den første henseende tilsagt ved deres Excellencer, de høye Deputerede Genereral landets oeconomie og Commerce Collegio og den sidste henseende ved hans Excellence hr: Geheime Raad Thott som da værende Præses udi det høylovlige Rente Kammer Callegio. I Anledning heraf behagede endog deres Excellencer at rescibere til hans Excellence herr Geheime Raad og Stiftbefalingsmand Iuell i Fyhn med anmodning at naar noget convenable blev vacant eller forefaldt i Provincien, hvorved ieg kunde Soulageres hans Excellence da ville bringe mig i forslag dertil; hvilket ieg og denne gang forventer mig af hans Excellences naadige og retsindige forsorg.

I dette haab, Allernaadigste Konge! har ieg frembragt nogle aar indtil da herredsfogeden i Sunds Gudme herred Cancellie=Assessor Leth ved Døden er afgaaet, og efter­lader een af de betieninger, som ieg meest har attraaet og appliceret mig til og da mine ringe omstændigheder og mange børn trenge til husly og brød, saa sueker vi alle efter bønhørelse; ja ieg fordrister mig at bede at om nogen naade er mig ved himlens forsyn beskicket af deres Mayestet. den da maatte mig allernaadigst forundes denne gang ved at nyde denne vacance vorudi ieg skal opføre mig som en troe undersaet og retsindig patriot der ald min tid med allerunderdanigst de votion henlever

Stormægtigste Allernaadigste Arve Herre og Konge
Deres Kongelige Mayestets Allerunderdanigste arve troe undersaat
og allerringeste tiener
Adrian Bekker
Svendborg den 5te Februarii 1763.

Köningsberg er i dag den russiske enklave Kaliningrad ved Østersøen.
Köningsberg er i dag den russiske enklave Kaliningrad ved Østersøen.

Adrian Tønnesen Bekker var vokset op under gode kår i København, som søn af Tønnes Bekker og Anne Christine Svane.

Han fik en god uddannelse. 1735 var han privatstudent “e privata”. Hans “præcept privata” – privatlærer – var Professor Ludvig Holberg. Samme år blev han optaget på universitetet og 1737 tog han Examen Philosophicum med carachtere laudabili  det vil sige, at han blev exam.phil og karakteren var “rosværdig”. Straks herefter tog han gradum Bacalareum og indtil 1740 besøgte han universiteterne i Königsberg og Rostock uden at være indskrevet.

1740 studerede han teologi på Københavns Universitet for at blive præst. Han havde fået kaldsbrev af en patronesse, oberstinde Kirstine Catarina Schumacher til Godset Benzons Eje ved Roskilde, hvor han var lovet de første ledige præsteembede inden for hendes område.

Men han valgte dog at gå i militærtjeneste – muligvis fordi han ikke havde råd til at vente på et ledigt embede på grund af faerens død og moderens fallit.

Militærtjeneste og skiftende embeder

Adrian Bekker blev ansat som Auditør og Regiments Quartermester ved det “Siællandske geworbene Regimente i værende

Det sjællandske geworbene regiment var i engelsk tjeneste under den Østrigske Arvefølgekrig, hvor England var allierede med kejserinde Maria-Theresias af Østrig-Ungarn.
Det sjællandske geworbene regiment var i engelsk tjeneste under den Østrigske Arvefølgekrig, hvor England var allierede med kejserinde Maria-Theresias af Østrig-Ungarn.

Englisk Sold” (Sjællandske geworbne Regiment), Som Auditør og Kvartermester var han en blanding af militær dommer og regnskabsfører.

I maj 1741 år var regimentet i Slesvig og videre derfra til Hannover, hvor de skulle kæmpe mod Franskmændene.

Han var i felten med regimentet indtil 6. marts 1743. Han fik tilbudt en stilling som kaptajn men afslog, fordi han ikke havde den nødvendige formue – officererne fik ikke løn. Men han blev i Nordtyskland indtil regimentet blev opløst. Regimentchefen, Prins Georg Ludvig af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern (1721-1747), sikrede ham en årlig pension på 200 rigsdaler. Det vides ikke hvorfor – ingen andre i regimentet modtog en livsvarig hædersgave. 200 Rdl. var en stor sum, som svarede til købsprisen for 20 malkekøer)

November 1745 udnævnes han til Regiments Kvartermester og Auditør i fyenske nationale Infanteri Regiment i Odense af Kong Christian 6.

Civile job

I de følgende år havde han embeder som kancelliråd og fabriksinspektør .

1751 søger for første gang et embede som herredsfoged men får det ikke, selv om kancelliet i København finder ham meget egnet.

1756-60 var han fungerende toldkontrollør i Odense. 1759 måtte han opgive at få embedet fast, fordi embedets egentlige indehaver ønsker at det gives til hans svigersøn, der siden afskediges på grund af kassesvig.

Han var blevet gift 1747 med Lykke Kirstine Borring, som var datter af Søren Borring, der nedstammede fra velhavende selvejerbønder i Vester Bording og Karen Friis, hvis forfædre var velhavende købmænd og håndværker i Odense, hvor de samtidig var rådmænd og borgmestre. De fik i alt ni børn, hvoraf fire blev voksne.

Flytter til Svendborg

Svendborg i 1804
Svendborg i 1804

De første år boede parret og deres børn hos hendes forældre, men 1755 købte Adrian Bekker et stort ejendomskompleks i Odense i Gråbrødrestræde, som var opført 1594 af Karen Bryske.

22. april 1763 blev han endelig udnævnt til herredsfoged i Sunds og Gudme Herreder. Sagen havde allerede trukket længe ud, fordi han nægtede at gifte sig med forgængerens enke. Til sidst affinder kancelliet sig med, at han i stedet betalte enken pension.

Han blev en særdeles kompetent og vellidt foged, der også tog hensyn til de svage. 1774-1803 var han desuden Kongelig Postmester i Svendborg, og i 1777 fik han titel af justitsråd

3. januar 1764 havde Adrian købt gården på Torvet 6 i Svendborg for 700 rigsdaler. Hans søster førte hus for ham. Og to af børnene vendte hjem.

Købmandsdatter fra Fåborg

Han gifter sig anden gang 22. oktober 1767 i Fåborg med enken Riborg Sophie Erreboe. Hun døde 22. juli 1775 og efterlod sig blandt andet en meget stor samling modeklæder.

De fik to sønner, hvor den ene blev voksen. I begyendelsen boede familien i hendes gård i Fåborg i Holckensgade –  i dag kendt som  ”Den Gamle Gård”, der er museum.

1777 købte han den gamle herresfogedgård Lundegård og samme år blev han gift på godset Bjørnemose med den tidligere selskabsdame, Christine Flindt (1749-1814), som han fik yderligere syv døtre og to sønner med. Alle børnene nåede voksenalderen.

 Mormors mormors farfars far

Adrian Bekker var min var min 5x tipoldefar www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41351

Kilder

Kilde: “Hollænderbyen omkring år 1700” af Crilles Petersen
Kilde Lis Thavlov, http://www.dragoer.dk/page1301.aspx
Aksel Röhling: “Adrian Bekker”
“Københavns Huse og Indvaanere efter brænden i 1728″ St. Annæ Kvarter, Østre Del, Nye Canall. Af G.L. Grove 1906Hollænderbyen omkring år 1700” af Crilles Petersen

Advertisements

6 thoughts on “Herredsfogeden fra Hollænderbyen”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s