Herredsfogeden fra Hollænderbyen

Adrian Bekker havde en omskiftelig karriere bag sig, da han endelig blev udnævnt til det prestigefyldte embede som herredsfoged for Sunds og Gudme Herreder i 1763. 

Skriverkontor i 1700-tallet (Ukendt oprindelse)

Den 22. april 1763 blev Adrian Bekker udnævnt til herredsfoged i Sunds og Gudme Herreder efter ansøgning til kongen.

‘Sagen var trukket længe ud, fordi han nægtede at gifte sig med forgængerens enke. Til sidst affinder kancelliet sig med, at han i stedet betalte enken pension.

Godt eftermæle

Svendborg var et bipoststed, derfor ankom postvognen fra Nyborg to gange om ugen. Her fra Post og Telemuseet.

Adrian Bekker blev ifølge eftermælet en kompetent og vellidt administrator. Og det kan læses i tingbøgerne, at han også tog hensyn til de svage. 

Fra marts til juni 1764 var han desuden konstitueret byfoged i Svendborg. 

Han var tidligt fortaler for bøndernes rettigheder og medlem af landbokommissionen nedsat i 1767, der skulle undersøge de danske bønders vilkår under hoveriet og stavnsbåndet. Som landvæsenskommisær skrev han allerede i 1768 en betænkning, hvor han foreslår afskaffelsen af herremændenes revselsesret, og noterer, at det stigende hoveri skyldes nedlæggelsen af bondegårde.

Han skrev blandt andet:

“Imidlertidig burde det vel ikke tillades en Husbonde eller hans Betjente at skælde, bande, slaa og prygle en Bonde. Ti dette forvolder, at Bonden, som gerne foragter sig selv – især den fattige – endnu anser sig for mere slavisk for fornedret og fatter aldrig den Grad af Ambition, som udfordres til at gøre ham til et Menneske og retskaffen Bonde. Et Ord, et Mulkt eller en liden Revselse at Rettens Personer korrigerer en Bonde mere, end den haardeste Medfart af en Ladefoged.”

Det er sandsynligvis også ham, der står bag de sydfynske bønders forslag om ændringer af hoveri.

Lønnen som herresfoged var ikke voldsom stor, og hans børneflok voksede, så han supplerede desuden sin indkomst som Kongelig Postmester fra 1774 til 1803. Og  i 1777 fik han titel af justitsråd.

Købte gård på Torvet

Det er ikke helt klart, om Adrian blev boende i den gård i Gerritsgade, som han havde lejet, da familien oprindeligt flyttede til Svendborg.

På billedet fra ca. 1882 ses Torvet 6 på hjørnet af Torvet og Kattesundet. Bygningen på billedet er opført 1825, men svarer nogenlunde til den gård, som Adrian Bekker boede i. (Ukendt fotograf, Svendborgs Byhistoriske Arkiv)

Den januar 1764 købte han en gård på den “Søndre Side af Torvet”. Huset er beskrevet i skødet:

For Huuset 10 Fag, Bindingsværk, Sten Tag og to Etager
Eet Bag Huus 6 Fag, Een Etage, Bindingsværk, Straae Tag

Hjørne i en stue i et velhavende borgerhjem, som det kan ses i Møntergården i Den Gamle By i Århus.

Den 11. juni 1764 overtog han huset på Torvet, og hans søster, Anna Cathrine Bekker har foretaget den lange og besværlige rejse til Svendborg – muligvis sammen med moren – og fører hus for ham indtil hun blev gift den 27. september 1765. Her boede moren, Anna Cathrine Svane, med sikkerhed til sin død.

Adrian boede endnu i gården i foråret 1765, hvor de to døtre, Kirstine Marie Anne Catharine og Karen Friis, blev konfirmeret i Sankt Nicolaj Kirke. Men tilsyneladende er han herefter flyttet til Skårup. 

Boede en periode i Skårup

I Møntmestergården i Den Gamle By i Århus er der et parrykrum. Det kan der også have været hos Adrian Bekker.

I Skårup ses Adrian i juni 1766 som fadder for præsten i Skårup, Christen Spelth. Han var gift med Mette Christensdatter Graae, der var datter af Bodil Tingberg og hendes første mand, Christen Graae, som sammen med hendes svigersøn, Berthel Riber Klingenberg, var blandt de øvrige faddere. Herudover var ejeren af herregården Klingstrup, oberstleutenatntinde Valkendorp og hendes søster, von Halem.

Året efter var han fadder for forvalter Andersen på Maegård under Klingstrup.

Blandt de øvrige faddere var løjtnant Gelius og hofmester Schlatz, begge ansatte på godset Bjørnemose samt birkedommer Hieronyme.

1767 nævnes han også af Skårup, da han foreslås som medlem af en kommission vedrørende byfogeden i Kerteminde

Og den 7. juli udstedte og forseglede han et dokument her. I oktober 1767 blev han gift med Riborg Sophia Errebo i Fåborg og bor det første år i hendes går der. 

Et køkken omkring 1800, som det kan ses på Møntmestergården i Den Gamle By i Århus. Den gule farve skulle både være billig at producere og være med til at holde fluer væk.

1768 købte han den gamle herredsfoged Lundegård i Lunde Sogn, og han hentede børnene hjem og de bor i en periode sammen her.

I 1774 flyttede han ind i gården på torvet i Svendborg, som havde været lejet ud i de mellemliggende år. Nok for at hjælpe på hans altid skrantende økonomi.

TORVET I SVENDBORG