Byfoged i Odense Søren Nielsen Borring og herresfoged Søren Christensen Borring i Lunde og Skam Herreder er to forskellige personer, som levede i samme tidsrum forskellige steder på Fyn

Flere steder på nettet er Søren Nielsen Borring (1701-1779), der var byfoged og procurator i Odense, gjort identisk med herredsfoged Søren Christensen Borring (ca. 1676-1721), eller hans søn, Søren Borring (f. 1697). Hvad der blev af denne Søren vides pt. ikke.

Søren Nielsen Borring

Kancelliråd og byfoged Søren Borring angives til at være 78 år, da han døde, og havde Kongelig bestalling som prokurator 1732-1754, var byfoged fra 1748 og kancelliråd fra 1759. Han søgte faktisk forgæves et embede som herredsfoged på et tidspunkt.

Han beskrives i “Adrian Bekker – et levnedsløb” som søn af Niels Poulsen fra Vester Bording, og han nævnes også i skiftet efter sin bror, Poul Nielsen i 1768. De vigtigste pointer ses i Erik Brejls oversigt over skifter.

143 Poul Nielsen i Vester Bording. 13.8.1768, fol.367B.
Enke efter Rebekka Pedersdatter, skifte 2.4.1765. B: Mette Poulsdatter g.m. Niels Pedersen, der fæster, Dorthe Poulsdatter, skifte Vinderslevgård gods 14.7.1762 lbnr.219, var g.m. Gorris Olufsen Møller i Mausing Mølle. 4B: Kirstine g.m. Daniel Mortensen i Øster Bording, Rebekka 19, Oluf 15, Laurids 10, Kirsten Poulsdatter, død, var g.m. Knud Christensen i Hønholt. 2B: Margrethe 15, Rebekka 13, Anne Poulsdatter g.m. Laurids Smed i Sinding. Desuden nævnes afdødes bror kancelliråd Bording i Odense.
https://www.brejl.dk/hids.html.

Fejl i Wads Sedler

En af årsagerne til denne fejlslutning kunne måske være at, Lykke Kirstine Sørensdatter Bekker, som var gift med herredfoged Adrian Bekker, i Wads Sedler er anført som datter af den ældre Søren og hans anden kone, Alhed Cathrine Barkhausen. (Se Wads forkerte seddel her)

Men Lykke Kristines mor var Karen Jørgensdatter Friis, som var gudmor til flere af hendes børn, og en datter blev endda opkaldt efter hende (Karen Friis Bekker).

I andre af Wads Sedler, er familieforholdene korrekt beskrevet (Se Wads korrekte seddel her)

Herresfoged Søren Bekker (den ældre) startede sin karriere som prokurator i Odense og blev gift med begge sine koner der, men han døde i Bogense den 10 Maj 1721.

Kilder

En mening om “Forveksling mellem to fynske prokuratorer ved navn Søren Borring

Skriv en kommentar