Fra Kuld til Vogn og tilbage til Kuld

Mikkel Jensen Kuld var kendt som Mikkel Vogn under sit første ægteskab. Efter konens død blev han igen kaldt ved tilnavnet Kuld. 

Mikkel var søn af Jens Mikkelsen Kuld (1647-1718), gårdmand i Bjerreby, og Maren Rasmusdatter Haar (1656-1721). De fik omkring 10 børn, hvoraf i hvert fald fire blev voksne.

Mickel Jensøn (1679-1737) var den ældste, og han er et eksempel på navneskift gennem ægteskab.

Han blev først gift 28. februar 1717 med Margrethe Nielsdatter, salig Anders Vogns i Strammelse. Hun var datter af Niels Ibson og Anne Ibsdatter i Strammelse, som er mine aner gennem deres søn Jep Nielsen.

Mens han er gift med Margrethe blev han kaldt Mikkel Vogn i Kirkebogen og andre kilder, men kaldes igen Kuld, da han gifter sig med sin anden kone, Karen Hansdatter, ”Niels Jydes stiefdatter”.

Tilnavnet Kuld

Kort over Tåsinge
Kort over Tåsinge

Kold synes at være et af de ældste tilnavne på Tåsinge, og blev gennem årene stavet på forskellige måder.

I et tingsvidne fra 1454 nævnes en Jeppe Kol i Skildballe.

I 1600-tallet havde navnet en betydelig udbredelse i både Landet og Bregninge Sogne – i byerne Strammelse, Lundby, Knudsbølle, Bjernemark og Bregninge.

Og stavemåden ændrede sig gennem årene fra Kuld og Kihl til Koll og Kold.

Kendt fra skifter

Valdemarslots ældste skifteprotokol begynder i 1642.
Valdemarslots ældste skifteprotokol begynder i 1642.

Karen Hansdatter (1706 – 1742) var den ældste af Hans Hansen (1670-1712) og Kirsten Hansdatter (1685-1751)´s tre døtre.  Kirsten fik yderligere 6  børn med sin anden mand, Niels Jensen Jyde (1685-1745), ”som tjente Rasmus Drostis i Søby”.

Hans Hansen var søn af Hans Christensen (1637-1704) fra Landet og hans anden kone, Maren Hansdatter fra Bjerreby, som han blev gift med i 1665 efter to års ægteskab med sin første kone, Karen Rasmusdatter. Deres baggrunde er ukendt.

Kirsten Hansdatter var datter af Hans Erichsen (1649-1712) fra Hellev i Landet Sogn. Adskillige af hans søskende kendes fra forskellige skifter, men om hans far vides kun, at han må have heddet Erich.

Hans Erichsen var gift med Maren Mortensdatter (1649-1734), der var datter af Morten Hansen Husmand, også kaldet Morten Skomager (1629 – 1699) fra Lundby i Landet Sogn. Hendes mor var Anne Michelsdatter.


Slægtninge fra skifte efter Hans Erichsens bror

Skifte den 13. august 1705 efter Christopher Erichsen – boede og døde i Søby
Børn: Johanne, Christophersdatter, 26 år
Kirsten Christophersdatter, 22 år
Karen Christophersdatter, 18 år
Anne Christophersdatter, 15 år
Maren Christophersdatter, 13 år
Helvig Christophersdatter, 11 år
Johanne Christophersdatter, 8 år
Dorette Christophersdatter, 5 år
Formyndere: farbroder Hans Erichsen i Helløv
farbroder Peder Erichsen i Søby


Slægtninge fra skifte efter Morten Hansen Husmand Skomager

Skifte den 25. oktober 1699 efter
Morten Hansen Husmand [Morten Hansen Skomager] – boede og døde i Lundby
Enke: Anne Michelsdatter
Laugværge: broder [blank] Michelsen
Børn: Hans Mortensen, bor på Lolland
Maren Mortensdatter – gift med Hans Erichsen i Helløv
Kirsten Mortensdatter – gift med Hans Smed i Lundby
Karen Mortensdatter, 28 år
Hans Nørregård mødte på Karen Mortensdatters vegne

Vurderingsmænd: Peder Smed i Lundby
Rasmus Krog i Lundby


”…den ulyksagelige Peder Haar”

I skiftet efter Mikkel Kuld fremgår, at han og Karen Hansdatter havde to børn, Hans Mikkelsen, som jeg ikke ved mere om i øjeblikket, og Margrethe Mikkelsdatter (1733-1806).

Margrethe, der også blev kaldt Grethe Michelsdatter, blev første gang gift i 1763 med Peder Rasmussen Haar i Søby, Landet Sogn. Han begik selvmord, og ved hans begravelse den 12. april 1768 skrev sognepræst Simon Pedersen Riise:

”I stilhed nedlagt Peder Haar i Søby. Ved Drukenskab bragtes han i Armod, som bragte ham omsider i Desparation, at han - hængte sig selv”.
”I stilhed nedlagt Peder Haar i Søby. Ved Drukenskab bragtes han i Armod, som bragte ham omsider i Desparation, at han – hængte sig selv”.

Peter Haar var i 1730 blevet gift med enken Marlene (eller Margrethe) Rasmusdatter Højtes fra Troense, som fik Hans Stenørs hus i Søby. Hun døde 1763 i en alder af 69. Hendes søn af første ægteskab ”Peder Haars stifsøn”, Rasmus, døde 9 år gammel i 1735. De fik ingen fælles børn.

Margrethe Mikelsdatter blev gift anden gang i 1763 med Rasmus Mortensen Haar, der var lægsdmand – det vil sige, at han førte lægsrullen, altså fortegnelsen over de mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste . Det var oftest sognefogeden, men altså ikke i dette tilfælde. Han døde 1799.

Hun fik tre børn med hver mand. De fem blev voksne.

Om den ældste datter, Maren Pedersdatter Haar (1764-68), skrev præsten ved hendes begravelse: “Peder Haar i Søby, Margrethe Michelsdatters vanvittige pb. død 4 aar”.

Den yngste søn var Rasmus Pedersen Haar (1768 – 1831), der var gårdmand i Knudsbølle og gift med to kvinder, der begge hed Karen Rasmusdatter.

”Rasmus Pedersen, søn af Margrethe Michelsdatter, den ulyksagelige Peder Haars efterleverske i Søby.”
”Rasmus Pedersen, søn af Margrethe Michelsdatter, den ulyksagelige Peder Haars efterleverske i Søby.”

Mormors farmors morfars morfars far

Jens Kuld og Maren Haar var mine 6 gange tipoldefar

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=66484

Kilder

Albert Mohr Lolk’s arbejder med Tåsinges historie
Kirkebøger
www.fynhistorie.dk/node/6203

Advertisements

1 thought on “Fra Kuld til Vogn og tilbage til Kuld”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s