Anna Cathrine Svanes far var en velhavende brændevinsbrænder i København. Desuden solgte og købte han gennem årene en lang række ejendomme indenfor byens daværende volde.
Omkring 1713 blev Anna Cathrine Sørensdatter Svane (før 1692-1772) gift med Tønnes Petersen Becker, der var flyttet fra Hollænderbyen i Store Magleby til København.
Hendes far var den velhavende brændevinsbrænder, Søren Christensen Svane, om døde 1718. Hendes mor, Margrethe, som var død under pesten i 1711.
Begges baggrund er ukendt – muligvis var Søren af præsteslægten Svane, men hans fødsel er ikke fundet.
Søren og Margrethe havde også datteren , Marie Sørensdatter Svane, som efter hans død ses boede hos søsteren Anna Catharina og hendes mand Tønnes i Nyhavn i 1719. Hun boede der ikke ved mandtallet efter Københavns Brand i 1728.
Velhavende københavner
Søren Svane købte og solgte adskillige ejendomme i København. Den første, som er registreret, var den 19. december 1698, hvor han i Nørre Kvarter købte Matrikel 17B. af Karen Nielsdatter (Kbh.’s skødeprotokol, III, 612). Ejendommen bestod da af en gård på Vestergade og 2 boder i Larsbjørnsstæde. Han solgte denne går videre den 25. juni 1704 til garver Johan Voigt.
Et år efter er det den 10. juni 1705 registreret, at han i Vester Kvarter købte matrikel 122 i Vognbadstuestræde af bødker Hans Mikkelsen. Søren Svane skødede huset 5. januar 1709 til Rasmus Rasmussen, som også var brændevinsbrænder (Kbh. skødeprotokol VI, 10.8.1705).
Igen går der et år fra Søren Svane sælger en ejendom, til der registreres et nyt køb. Det var, da han i Nørre Kvarter købte matrikel nr. 73 i Studiestræde af skoleholder Hans Wulf, der senere blev overskriver på orlogsskibet “Ebenezer”. (Kbh. skødeprotokol XIII, 690). Huset overgik derefter til brændevinsbrænder Hans Christian og solgtes ved auktion (skøde 2.12 1723) til brændevinshandler Christoffer Nielsen,
Endelig ses Søren Svane som ejer af Matrikel nr. 166 B, Mikkel Bryggersgade mod nord, som han den 11. juni 1709 købte af brændevinsbrænder Søren Nielsen. Han solgte 1713 huset til Børge Mogensen, som også var brændevinsbrænder
Brændevinsbrygningen
Der var mange brændevinsbrænderier i kvarteret, fordi de krævede meget lidt kapital og var garanteret en stabil omsætning.
Der var også mange ølbryggerier i kvarteret.
Brygningen skete i kommunalt overvågede privilegerede gårde af en passende størrelse. Der skulle nemlig være rigelig plads til hestestald, vogne, brænde, kedler, tønder, trærender, diverse kar, bøtter med og uden skaft, spande, mæskeårer og malttørringsgulve.
Teorien er, at grundvandet i Nørre Kvarter var af bedre kvalitet, end andre steder i byen, men det kan også have haft en betydning, at store mængder vand, der var brug for, kom ind med de underjordiske ledninger både ad Vestergade og Nørregade. Det var også tilfældet med det renere vand fra Emdrup Sø, der kaldtes springvand, fordi det stod under tryk. Etableringen og vedligeholdelse af denne vandforsyning blev betalt af de større brugere.
Fra det 17. århundrede fik bryggerierne følgeskab af brændevinsbrænderier. De krævede mindre kapital og plads end bryggerier.
Men de brugte de samme dyr – grise og kreaturer – til at fortære deres affald, mest bærmen fra den udkogte flydende mask.
Oprindelig var der ingen begrænsninger i kreaturhold, men da de fleste brændevinsbrænderier var meget små bedrifter, havde de kun mellem to og tre køer til mælkeproduktion stående i staldene, der lå på 1. sal i baghusene.
Københavns gader i 1700-tallet
Aner nævnt i indlægget (åbner som Pdf)
- Anna Christine Sørensdatter Svane
- Thönnis Petersen Becker
- Søren Christensen Svane
- Margrethe — ( – 1710 eller senere) x Søren Svane
Kilder
- Aksel Röhling: “Adrian Bekker”
- “Københavns Huse og Indvaanere efter brænden i 1728″ St. Annæ Kvarter, Østre Del, Nye Canall. Af G.L. Grove 1906Hollænderbyen omkring år 1700″ af Crilles Petersen
- www.pisserenden.com
- Kirkebøger
Familiens Historier 
2 meninger om “Brændevinsbrænderen i indre by”