Fire af Søren Borring Bekker og Elisabeth Gommesen Brandts i alt 7 børn overlevede barndommen og fik efterkommere. Den ældste var en datter fulgt af tre sønner.

Et borgerhjem, som det kan ses i Den Gamle By i Århus.

Søren og Elisabeths ældste datter, Lykke Kirstine Bekker (1786-1857), var gift med skipper Diderik Melchior (1774-1838) og boede i Bagergade i Svendborg.

Hendes ægtefælle havde oprindelig heddet Melchior Diderik Jørgensen. I nogle kilder blev han også kaldt Berg, idet han var søn af skipper Jørgen Berg og Inger Ibsdatter Jørgensen i Svendborg. Og Lykke Kirstine ses nogle steder i kilderne som Lykke Melchior Berg. De fik to børn: Elisabeth og Jørgen Didrik Melchior.

Ved folketællingen 1834 boede familien i Bagergade i Svendborg og både far og søns navn var stavet Derek.

Datterdatter gift  med skolelærer

Elisabeth_Melchior
Elisabeth Melchior, gift Saul, som var Søren Bekkers datterdatter, fotograferet som enke.

Lykke Kirstine Bekkers datter, Elisabeth Melchior (1815-1892), fik seks børn med sin mand, lærer Matthias Friederich Heinrich Saul, som først var skolelærer og organist i Svendborg og i 1848 ansat som lærer i Frørup, hvor de i 1850 bor i degneboligen. Lykke Kirstine var flyttet med og boede her til sin død i 1857.

Da Elisabeths mand døde i 1878 flyttede hun i et hus i Frørup sammen I 1880 boede Elisabeths to dattersønner også i husstanden. Deres mor, Henriette Dorothea Saul, var død i 1878, og 1890 boede hun sammen med datteren, Lykke Kirstine Vilhelmine Jørgine Saul, der var ugift. I folketællingen i 1880 står Elisabeth opført som skolelærerenke og i 1890 som skolelærer.

Lykke Kirstine og Didriks søn, Jørgen Didrik Melchior, blev førstelærer ved Nyborg Realskole, to af hans tre børn overlevede barndommen, og sønnen Jørgen Melchior, var forstander og lærer ved Horsens Tekniske Skole.

Søn var husejer i Holme

Bebyggelsen Gislev Holme på postkort fra omkring 1900

Søren Bekkers ældste søn, Gomme Gommesen Brandt Bekker (1787-1834), var student og husejer i Holme i Gislev Sogn. Han blev i 1815 gift med Anne Nielsdatter, som efter hans død var gift med Kristian Jakobsen.

Gomme og Anne havde to år før de blev gift fået datteren Amalia, som døde kort efter fødslen.

Fire måneder efter vielsen fik Gomme og Annes datteren Elisabeth Gummesdatter Bekker. Hun flyttede til København i 1838 blev gift den 12. april 1839 med August Wilhelm Køster samme dag som det ældste af deres 11 børn blev døbt. Han var hammersmed i Brede, nok på Brede Værk.

Den tredje datter, Birgitte Kirstine Bekker (1818-efter 1880), fik det første af syv børn med boelsmand Jørgen Rasmussen i Diernæs ved Svendborg i 1843, de blev gift 1845 og det næste barn blev født 1848.

Sønnesøn bosat i Amsterdam

Et foto fra Amsterdam omkring 1870, som viser Waterlooplein/Houtgracht. (Foto: Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed, CC BY-SA, via Wikimedia Commons.)

Herefter fulgte sønnen Søren Bekker (1820-1871), som blev gift 1855 i Amsterdam med Johanna Wilhelmina Janssen og fik 8 børn i Holland.

Dermed vendte han tilbage til det land, hans forfædre udvandrede fra omkring 1521.

Den næste i rækken, Niels Gummesen blev født i 1823 og døde 9 år gammel.

Sønnedatter fik fire uægte og ni ægte børn

Stue
Man kan forestille sig, at huset i Holme har været præget af resterne af den velstand, som Annes far bragte med fra sit bardomshjem på proprietærgården Holmelund.

Gomme Bekkers næste barn, Anne Gummesdatter Bekker (f. 1827), fik fire børn uden for ægteskab og blev senere gift og fik yderligere ni børn. Hun boede det meste af livet i huset i Holme, som det kan formodes er det, som havde tilhørt hendes far.

Tre af de uægte børn fik Anne med tjenestekarl Rasmus Nielsen.

I 1843 fik de den dødfødte datter, Anne Kirstine Nielsen. De fik september 1848 hun datteren Anne Kirstine Nielsen som døde 14. januar året efter og til sidst datteren Elisabeth Rasmussen, der døde en uge efter fødslen den 30. juli 1855.

I mellemtiden havde hun i 1852 fået datteren Anne Gommine Carlsen med ladefoged på Mullerup, Carl Christiansen. Hun blev konfirmeret i 1866.

Den 5.november 1858 blev Anne Gummesdatter gift i Kværndrup Kirke med vejmand Hans Nielsen og samme dag blev den ældste af deres 9 børn døbt. Det sidste blev født i 1871. Parret flyttede til Holme.

Sønnesøn var tømmermand

Tømrer- og snedkerværksted fra Frilandsmuseet.

Det yngste af Gomme og Annes børn, Simon Bekker (1831-1907), blev fejlagtigt kaldt Søren i kirkebogen.

Han var tømrer i Kværndrup og fire af hans seks børn med Frederikke Erichsdatter blev voksne.

Søn var slotsfuldmægtig

Slotsanlægget ved Valdemars Slot set fra loftetagen.

Søren Bekker og Elisabeth Brandts næste søn var Adrian Severin Bekker (1788-1862), der blev kaldt Adrian Bekker.

Han var comptoirbetjent og fuldmægtig på Valdemars Slot og gift ind i en stor tøsningsk familie.

Sidste søn var jurist og færgemand

Et toldkontor, som det kan ses i Den Gamle By.

Søren Bekkers yngste søn, Ole Bekker (1791-1852), der også blev kaldt Ole Christian eller Oluf Christian, var jurist, skriver og konstitueret fuldmægtig på toldkontoret i Rudkøbing.

Efter han blev gift med Ane Marie Johansdatter Nielsen Bagencop (1788-1882), drev han færgefart mellem Rudkøbing på Langeland og Vemmenæs på Tåsinge sammen med sin svoger.

Familien boede i Grønnegade nr. 12 i 1834 og flyttede herefter til Smedegade nummer 24, som datteren og svigersønnen senere overtog.

Færgen kæntrede

Maleriet er fra Svendborgsund ved Vindeby-overfarten, med de mindre sejlskibe og rojoller, som efterhånden blev fortrængt af motoriserede færger. Det skete også ved Vemmenæsoverfarten. Det var muligvis en fladbundet sejlbåd, som Johan Bekker kæntrede med. (Maleri af Jens Erik Carl Rasmussen (1841-1893) på Marstal Søfartsmuseum).

I ”Rudkøbings Fortid i populær fortælling” fra 1921 beretter B. Gunnarson om da færgen mellem Rudkøbing og Vemmenæs kæntrede i orkanagtigt vejr den 9. marts 1847.

En hestehandler fra Vindeby på Langeland, som kaldtes ”Lollikesmeden” forlangte at blive færget over til Vemmenæs med en ladning heste. Det var Oluf Christian (”en Mand ved Navn Becker”) betænkelig over for.

I B. Gunnarsons fortælling var det sønnen, 16-årige Søren, der netop var kommet hjem fra langfart og ”kæk og modig”, som bad om lov til at sejle i hans sted, men det rent faktisk den 31-årige bror Johan, der ses begravet i kirkebogen den 22. marts. Men hvorom alting er, så gav Oluf efter, og færgen gik ud med sønnen ved roret, et andet besætningsmedlem og som passagerer hestehandleren og en ældre sadelmager, kaldet Salomon Jøde, der boede i Sidsel Bagersgade i Rudkøbing, samt 4 heste.

Men færgen kæntrede omkring Siø – ved Siøkrogen – og alle ombord druknede. De tre blev fundet hurtigt af de søfolk og fiskere, der blev mobiliseret for at prøve at redde, hvad de kunne. Hestehandleren blev først fundet i slutningen af marts.

Johan Nielsen Bekker blev som nævnt 31. Den to år yngre bror, Søren Borring Bekker, blev konfirmeret i 1834. Han var også sømand og den sidste folketælling, hvor han ses i Rudkøbing er 1845, hvad der sker med ham derefter vides ikke.

Den næste søn, Friederich Theodor, døde 6. april 1836, 14 år gammel. På daværende tidspunkt boede familien i Bagergade. I 1845 er de flyttet til Smedgade og senere Smedgade og Gåsetorvet. Når man ser på matrikelbetegnelserne i Folketællingerne, tyder det på, at de boede i nummer og 2 og nummer 5, som ligger lige overfor hinanden, men det vil blive tjekket på et senere tidspunkt, når der igen bliver adgang til yderligere kilder. (dette er tilføjet i 2020 under Coronakrisen).

Sønnedatter var husjomfru og murermesterfrue

Oline
Oline Bekker, der var sønnedatter af Søren Bekker.

Ole Bekkers yngste datter, Oline Elisabeth Bekker (1825-1910), var i 1845 husjomfru hos færgemand Hans Leifhold Hansen i Sandby på Lolland og 1850 hos onklen Isebrandt Bekker på Stenstrup Kro.

Hun blev senere gift med murermester Mads Lange i Rudkøbing.  De boede også i Smedgade 24 i Rudkøbing.

I 1855 ses Oluf Christians enke, Anne Marie, som 66-årig skoleholder på adressen. Hun døde hos datteren i 1882, 94 år gammel og efter 30 år som enke.

En af Oline Elisabeth og Mads døtre, Johanne Frederikke Severine Lange (1857-1937), var gift med bagermester Laurits Brandt Röhling, der ligesom Johanne selv var efterkommer af Jens Gommesen fra Ærø.

Blandt deres efterkommere, Aksel Røhling (1908-2014), skrev en levnedsbeskrivelse om Adrian Bekker.

Søren Bekkers børn og efterkommere (åbner som pdf)

Kilder

2 meninger om “Forvalterens fire ældste”

  1. Pingback: Adrian Bekker – Familiens Historier
  2. Pingback: Søren Borring Bekkers efterkommere – Familiens Historier

Skriv en kommentar