Sjette brev fra Adrian Becker til hans datter Benthe Sophie Becker

NO. 6

Svendborg, den 11′ Sept 1792

Elskelige kiere daer! Maae dog disse linier antræffe dig min bedste, med den gode Grand Mama og de hele agtværdige Collinske Huus i ald fornøyelse, sundhed og Velgaaende, som vi dog vist her i hiset alle ønske og haabe; saa vilde det meget hiertelig glæde os, som oprigtige deeltage i disse vores beste Venners fryd og Lyksalighed! Imidlertidig troer ieg icke at noget modbydeligt kand ramme nogen af Eder da alle mine smaae huus-Engle ynder og ønsker bestandig saa meget got over dig og dem alle.

Du er dog vel icke vred, min beste! fordi ieg icke i nogen tid har skreven til dig! Sandt at siige, da skriver (ieg) ikke saa ofte, siden denne Postskilling røger bort som en damp; dog er ieg aldrig bange derfor, naar nødvendighed befaler mig at skriv. Ofte skal man og befinde sig i humeur dertil! som i dag — i dag anlediges ieg dertil fra begge sider.

Længe har man ventet paa Lehns reise til Lolland, som lovede at medtage en pacque til dig; Men da denne reise muligt gandske vil standses formedelst Fruens sygeleie og besværlige tilstand baade paa legeme og forstanden, saa har vi endelig betient os af den sædvanlige leilighed med Skib, Peder Mourien. Med Ham følger 1 paque til dig, som gik herfra til Vands i Loverdags den 8tende Sept. saavelsom 1 lispund Kirsebær til Tante Collin, som er meget gode, dog i Aar svære at bekomme siden alt hvad her i landet voxer skal sendes til Kiøbenhafn og Kiøbmændene overbyder hinanden derpaa. Formodentlig, eller reer, tilforladelig aflægger han paquen paa Ourebygaard, hvor du ved et gaaende bud kand lade dem aente.

Ved aabningen vil du befinde at du har en Moder og Fader, som icke glemmer deres Ficke, fordi hun er fraværende, men at de altid ligner sig selv Notabene! Nu seer ieg alt, at du blusser af længsel for at vide, hvad der dog moenne være i denne paque? Og dee kand jeg du vel icke i nogle dage efter dee brevs ankomst faae at vide, følgelig i lige saa mange næer sove uroligt.

Men for at forekomme denne længsel skal ieg i korthed meddele dig indholdet saa vidt jeg erindrer: 1) Aen alen fiint Lærred til Chemiser, 2) en fuldkommen Silke blaae Atlas Klædning af din moder(s), 3) Et smukt stycke fiint Sir, hvidt bund med smaae blomster til en fuldkommen Klædning 4) 8 Alen mørkegrønt Klæde til en Overfracke, og dertil 1½ dusin meget fine knaper ? og Silke, 5) Et stort Musselins Tørklæde, 6) 1 pund Bomuldsgarn til Strømper, 7) 1 par nye smucke Sko af Odenser arbeide, 8) 3 par nye handsker, 9) nogle breve fra dine Søstre og Veninder v.W og deriblandt 2 smaae Sedler.

Mere Erindrer ieg icke, men da du nok kand nøyes for denne gang, saa ønskes at du maa bære og slide det altsammen med megen fornøyelse; dog maa du icke bære og slide det altsammen med megen fornøyelse; dog maa du ikke vente just hvert aar at bekomme saadan en Ladning. du har mange smaae Systre og disse bede og om Klæder og føde; hvorfor du maa ey heller glemmer at packe ind hvad du ey selv kand bruge er voxen fra, for at sende tilbage i en paque, da sligt kand komme dem til nye, i sær fraquen og den gamle Sikle Kjole etc. etc.

Men, min gode Ficke, hvorledes gaaer det med Videnskaberne? Læser du ofte i en fransk bog, thi dee skal erstae den mangel, at du icke daglig har nogen at tale med. – Læser du og i en Tysdk bog? Hillemend, tag ofte de Tydske aviser og læs et stycke derudi for den søde GrandMama. Tegner ?, og spiller du ofte paa Claver? Ach, gid du aldrig glemmer det lidet heraf som du har lært, men daglig lærer mere og mere deraf. Slige ting har ofte gjort de unges lycke, især som ingen penge har at stope paa. Glæd os alle med det løfte og efterretning som kan behage os. Jeg kand icke just rose dine Systres fremgang i det hele, men haaber at det bliver got til slutning.

Hils dem nu allee og glem ingen af de kiere Venner. Ieg haaber at Svoger Collin har rigtig bekommet det oversendte Kløverfrøe, og at det gror til hans fornøyelse; en prøve deraf har ieg staaende i en Urtepoe, som gror godt. L

Lev saa stedse alle og altid vel! det ønsker din meget hengivne Fader

Bekker

Nær havde ieg glemt at hilse fra den kiere Oncle Jacob, som har været hos os i næste 14 dage og reiste bort for 8 dage siden. Et brev fra Lykke til Frøken Valmoden har længe været skreven og leveret et befordres af frøken Lehn, saa at det dog vist ankommer med det første.