Adrian Bekker og hans tredje kone, Christine Flindt, fik syv døtre og to sønner. De tre ældste døtre, Birgitte, Henrica og Rigborg Christine, var alle gift med præster – nemlig patorerne Bojesen, Klingenberg og Krarup.

Adrian og Christines ældste fælles datter, Birtha Sophie Bekker (1778-1818) voksede ophos forældrene i gården på Torvet i Svendborg.  Men vi ved fra seks bevarede breve, som Adrian skrev til hende fra mellem 1791 og 1792, at hun var hos sin moster, Wibekke Juliane Flindt og hendes mand Jonas Collin, som netop i 1791 var blevet sognepræst i Væggerløse på Falster.

Præst ved Ringkøbing og på Langeland

Birgitte Bekkers mand, Magnus Ernst Bojesen, blev præst i Lindelse 1810 og her døde hun i 1818.

I kilderne ses hun mest som Birgitte Bojesen efter at  hun den 18 oktober 1801 var blevet gift med sognepræst Magnus Ernst Bojesen (1776-1842).

De rejste til Sunds Sogn ved Ringkøbing, hvor han var sognepræst 1801-1805. Herefter flyttede familien til Langeland, hvor han først var sognepræst Simmerbølle 1805-1810 og herefter i Lindelse 1810-1842.

Døde efter fødslen af syvende barn

IMG_20150805_114019739_HDR
Indretningen af en 1800-tals præstegård i Den Fynske Landsby.

Birgitte og Magnus Ernst fik syv børn, og hun døde en uge efter fødslen af den yngste i 1818.

Året efter hendes død, giftede han sig med sin niece, Severine Lydia Bojesen.

Hun var datter af hans bror, justitsråd og stiftfysikus på Fyn Boe Bojesen (1767-1822) og  hans kone, Johanne Dorothea Ryge (1773-1845), som var søster til Birgittes svoger. Hendes bror, lægen og skuespilleren Johan Christian Ryge, var nemlig gift med Birgittes søster, Christiana Frederikke.

Severin Adrian Bøjesen

Severin Adrian Bojesen (1802-1881) var overinspektør for Københavns Fattigvæsen og justitsråd. (Det Kgl. Biblioteks Billedsamling)

Den ældste søn, Severin Adrian Bojesen (1802-1881), var gift med Jensine Cecilie Hastrup (1814-1874). Han var cand. jur., overinspektør for Københavns Fattigvæsen og justitsråd.

Hans ældste datter, Olufa Bojesen (1835-1908), var gift med Søren Hilmar Steindor Finsen (Hilmar Finsen), som var borgmester i Sønderborg 1850-64, stiftamtmand over Island 1865-73 og landshøvding 1873-83, overpræsident i København 1883-84 samt indenrigsminister 1884-85.

Olufa Bojesen var gift med Hilmar Finsen, som havde en lang række officielle poster.

Blandt deres efterkommere er højtstående embedsmænd og kunstnere i Island og Danmark, Frankrig og andre steder.  En anden af hans døtre var ugift og hans to sønner havde adskillige efterkommere.

Boe Bojesen

Boe Bojesen3-Colorized - Kopi
Bo Bojsen (Det Kgl. Biblioteks billedsamling)

Næste søn, Boe Bojesen (1804-1885), var distriktslæge og justitsråd i Holbæk og gift med Jensine Mathilde Opitius (1810-1879).

De havde fire sønner og to døtre og adskillige efterkommere.

Tre ugifte døtre

Borgerlig stue fra sidst i 1800-tallet som kan ses i Den Gamle By i Århus.

Tre af døtrene var ugifte: Dorthea Sofie Kirstine Bojesen (1806-1891), som var lærerinde på Frederiksberg.

Ottillia Christiane Elisabeth Bojesen (1807-1877), som 1840 var lærerinde på Roskilde Latinskole og blev begravet på Garnisons Kirkegård. Hun er ikke set i de de efterfølgende folketællinger.

Den yngste, Hanne Bojesen (1818-efter 1899) ses som frøken i folketællingerne.

I 1880 og 1885 boede Dorthea og Hanne Bojesen sammen på Virginiasvej, matrikel 12, i stuen, på Frederiksberg.  Ingen af dem er fundet i 1870.

Christian Bojesen

den_gamle_latinskole_1832
Latinskolen lige ved af domkirken i Roskilde på tegning fra 1832. I 1850’erne blev der bygget en ny skole overfor domkirken.

Den yngste søn, Christian Bojesen, blev betegnet som en meget lovende elev på den lærde skole i Roskilde, da han døde i 19 år gammel i 1828.

Med Den lærde skole menes sandsynligvis latinskolen.

Augusta Natalia Bojesen

En af de krogede gader med gamle huse i Ærøskøbing

Den yngste datter, Augusta Natalia Bojesen (1813-ca. 1856), var gift med Heinrich Christoph Niese (1810-1887), der var præstesøn fra Femern.

Han var landphysicus i Ærøskøbing – en slags embedslæge – og efterfølgende generallæge i den Schleswig-Holsteinske Arme og den Prøjsiske hær.

Deres børn bosatte sig alle i Tyskland.

Birgitte Bekkers efterkommere

Birgitte Bekkers efterkommere

Mere om familien Bojesen

Kilder

2 meninger om “Præstekone på Langeland

Skriv en kommentar