Adrians breve til sin da 13-årige datter, Birthe Sophie, er bevaret i en periode på et år, og er senere blevet renskrevet af hans efterkommere. Hun boede i en periode hos sin moster, Wibekke Juliane Flindt og hendes mand Jonas Collin, som netop i 1791 var blevet sognepræst i Væggerløse
Birthe Sophie – kaldet Ficke – var den ældste af de 7 døtre og 2 sønner, som Adrian fik med sin 3 kone, Christine Flindt.
En herresfoged havde ikke en høj løn – Adrian supplerede fx sine indtægter som Postmester – og de mange børn gjorde, at økonomien var stram. Det kan være en af grundene til at Birthe Sophie som 13-årig boede hos sin moster Wibekke Juliane Flindt og hendes mand, Jonas Collin, som netop i 1791 var blevet sognepræst i Væggerløse på Falster.
Der er bevaret seks breve, som Adrian skrev til datteren fra 9. september 1791 og 11. september 1792. De giver et ret unikt indblik i forholdet mellem far og datter i en ”almindelig” borgerlig familie.
Brevene er fyldt med dagligdags observationer og sladder om familie, venner og bekendte i familiens
Faderlige formaninger
”Det var dog en ubeskrivelig Lykke, at Du og Dit rejse Selskab kom saa hastigt over Vandet i 8 Timer fra Svenborg til Berritsgaard!”.
Sådan indleder Adrian Bekker sit første brev til datteren fra 9. september 1791, efter hun er taget til Falster. Han går videre med at give hende nogle faderlige råd. Ikke mindre end 40 lister han op, hvor han opfordrer hende til at være gudsfrygtig, holde på sin ære, ikke sminke sig, være god mod andre, ikke tale for meget men samtidig at sørge for at studere flittigt.
I det andet bevarede brev fra 29. oktober 1791 opfordrer han hende igen til at sørge for at øve sig og perfektionere de evner, hun har fået fra naturens hånd:
Din Skrivelse af 19. oct. har hiertelig fornøyet os alle, og uden at flattere, maa jeg tilstaae, at du ved Øvelse kan naae en vis grad af fuldkommenhed i pennen, som icke just det smukke kiøn inclinenerer til eller giør sig umage for.
Bliv ved, bedste Pige, at dyrke det pund, som Skaberen har forundt Dig, og du skal erfare hans naadige hielp og bistand i alle dine Øvelser; Et Menneske, som har gode Natur-gaver, kand drive samme til en temlig høide, og Ingen kand lære for meget af det gode i Verden.
Faderlige bebrejdelser og en nyhed
Brev fra Det tredje brev indledes dog med nogle bebrejdelser over, at hun ikke har fået hentet sit chatol.
Det forundrer mig icke lidet, at du, min bedste Pige, endnu icke har giort anstalt for at lade dit Chatoll afhente, som nu har i 4 uger staaet paa Ourebygaard da der findes saa mange fornødne ting til dit brug, som du nu savner.
Ja, det fortryder mig mest om Kirsebærrene skulde have taget skade, da din moder har nedlagt 1 Lispund tørre Kirsebær i en af Skufferne, som i dette aar har været saa svære at bekomme.
Han fortsætter sine bebrejdelser, og kan ikke forstå, at hun ikke har lejet en vogn for at få hentet chatollet. Det er måske lidt meget forlangt, at en pige på 13 i 1791 selv skulle kunne arrangere en transport på 30 kilometer fra godset Orebygård på Lolland til Væggerløse på Falster. Men Adrian bliver ved, og skriver også om det forråd, små pakker og breve fra søstrene, der også ligger og venter i chatollet.
Med Chatollet skal følge 1 brev hvorudi nøglen er, som skal drejes 2 gange om og er dirkefri. Og med den anden sidste pakke følger ligeledes 1 brev, saa at skylden er icke min, at du faaer alting saa sildig. det nytter vel icke at sende i aar nogle af landets producter her tilbage, da Skipperen vel icke i Vinter gaaer oftere til Lolland: og altsaa skulde i denne fald den sikreste vej være at sende det med Skibsleilighed fra Nyekiøbing til Kbhf. og aflevere det til een af de Svendborger Skippere, lige meget hvem, da de vel endnu icke har søgt deres hjem heri Svendborg.
Oprindelig havde de aftalt at skrive til hinanden hver 14. dag, men da det koster 5. rigsdaler pr. måned, har Adrian besluttet kun at skrive en gang om måneden. Det var en stor sum penge – til sammenligning kostede en tønde rug i 1790’erne mellem 2½ og 4 rigsdaler.
Din Moder har ventelig én wigtig Forretning enten i April eller Mai, og naar den lykkelig er overstaaet til mit hele hiertes glæde.
På den måde fik Adrian annonceret hans og Christines 9. og sidste barn, sønnen Frederik Christian Jonas Bekker (1792 1832). Adrian var da 74 år gammel.
Faderlige fødselsdagshilsner og vejledning om skik og brug
Det næste brev skriver han i anledning af Birthe Sophies fødselsdag:
Gierne vilde ieg opvarte min lille Dame med en Souvenir af noget paa hendes Fødselsdag, men i en hast vidste ieg icke at udfinde noget, som kunne behage dig: Endelig tog din kierlige Moder sin beste fingerring, og ieg en brystnaal, saaledes som begge dele herudi følger, hvilke du vilde bære til Vores Erindring!
Adrian har også tid til vejledning om skik og brug, blandt andet i forbindelse med Birthe Sophies morfars død, hvor han skriver:
Nu noget andet: Vi har da mistet den gamle brave uforglemmelige Major Flindh! Maaden hvorpaa vi udvortes sørge, skal ieg fortælle dig: din Moder sørger reglementsmæssig: ieg bærer sorte Underklæder og en fiin hvid Kiortel med sorte knapper. Ericke, Lykke og Christiane sorte Taftes Trøyer, og hvide Skiørter og sorte Baand, Ottilia hvid Chemise, Lise og Caspara sorte og hvide Sirtses Chemiser. Denne Sorg har for anstændighedens skyld hindret os fra at dandse den 18′ dec og den 8′ Januari, men muligt at vi den 18′ Januari [Adrian Bekker og Christine Flinks fødselsdage] rører vores unge Been lidt.
Faderlige lykønskninger til konfirmationen
I foråret 1792 skal Birthe Sophie konfirmeres i Væggerløse. Familien har ikke mulighed for at deltage, og Adrian skriver den 26. marts:
Tak for din sidste saavelsom alle dine kierlige skrivelser, som alle hiertelig fornøyer din Moder og mig med samtlige dine Sødskene, da vi alle af hiertet lykønske dig til din forestaaende Confirmation! Gud lade denne Dags hellige forretning stedse og evig hvile i dine Tanker, ja baade i modgang og NB i Medgang opmuntre din Siæl, thi saa kand du aldrig være bedrøvet, men endog gaa ald mødende Sorg i møde med en hellig frimodighed og i en rolig hengivenhed til God foragte og le ad Verdens ustadighed, dog beder ieg inderlig min Gud og fader at bevare dig for ald for megen Sorg, om det behagelige Villie! Lidt modgang kand ey skade os, men ofte nytte og erindre os om vores skyldige pligter imod den Velgiørende Gud og Fader; beste Pige! Glem aldrig denne din Faders kierlige Formaning!
Faderlig opmærksomhed om hendes dannelse
I det sidste bevarede brev spørger Adrian til, hvordan det går med hendes studier:
Men, min gode Ficke, hvorledes gaaer det med Videnskaberne? Læser du ofte i en fransk bog, thi dette skal erstatte den mangel, at du icke daglig har nogen at tale med. – Læser du og i en Tysdk bog? Hillemend, tag ofte de Tydske aviser og læs et stycke derudi for den søde GrandMama. Tegner ?, og spiller du ofte paa Claver? Ach, gid du aldrig glemmer det lidet heraf som du har lært, men daglig lærer mere og mere deraf. Slige ting har ofte gjort de unges lycke, især som ingen penge har at stope paa. Glæd os alle med det løfte og efterretning som kan behage os. Jeg kand icke just rose dine Systres fremgang i det hele, men haaber at det bliver got til slutning.
Familiens Historier 