NO 4

Min kære Datter!

Gud velsigne dig alle dage, men især paa dine Glædesdage, iblandt hvilke ieg her anfører den 6′ Januarii! [Birthe Sophies fødselsdag] din Moder befaler og dine Søstre beder mig formelde dig samtlige deres Lykønsking baade til dit begyndte Nye aar, og til din fødselsdag. Herren den algode bønhøre alle deres ønsker, hvortil ieg føyer mit Amen!

Gierne vilde ieg opvarte min lille Dame med en Souvenir af noget paa hendes Fødselsdag, men i en hast vidste ieg icke at udfinde noget, som kunne behage dig: Endelig tog din kierlige Moder sin beste fingerring, og ieg en brystnaal, saaledes som begge dele herudi følger, hvilke du vilde bære til Vores Erindring!

Gør disse smaae ting min beste datter, til fornøyelse, men aldrig til stolthed! de sendes dig alleene af et got hierte, for at opmuntre dig til flittighed i de faa øvelser, du har begyndt paa, men i sær til din kundskab om Jesu Relegion, at du derudi maa opnaae saadan fuldkommenhed, at du derpaa kand fæste dit hele livs bygning, om paa de fasteste grundpiller. Ja, gid du i dette øyeblick kunde se mig ind i mit hierte /: men tænke kand du :/, du skulde aldrig glemme, hvad derinde foregaard dig og denne din hellige Sag angaaende: Herren give dig lycke i Jesu Navn!

Nu noget andet: Vi har da mistet den gamle brave uforglemmelige Major Flindh! Maaden hvorpaa vi udvortes sørge, skal ieg fortælle dig: din Moder sørger reglementsmæssig: ieg bærer sorte Underklæder og en fiin hvid Kiortel med sorte knapper. Ericke, Lykke og Christiane sorte Taftes Trøyer, og hvide Skiørter og sorte Baand, Ottilia hvid Chemise, Lise og Caspara sorte og hvide Sirtses Chemiser. Denne Sorg har for anstændighedens skyld hindret os fra at dandse den 18′ dec og den 8′ Januari, men muligt at vi den 18′ Januari [Adrian Bekker og Christine Flinks fødselsdage] rører vores unge Been lidt.

Imidlertid skal vi paa sædvanlig Maade fornøye os indbyrdes den 6′ Januarii, og derved icke forglemme at mindes vore kiere Falsterske Venners sundhed: Gud velsigne dem baade før og efter Nytaar, saa længe de selv ønsker at leve! dette er vel icke et galant, men altid oprigtigt ønske. Jeg har for nogen tid skreven dig til og indlagt 10rd i Brevet, som ieg haaber at du har bekommet.

Nu min gode lille Pige! da ieg intet nyt veed denne gang at skrive, saa vil ieg slutte med det beste ønske over dig og det hele Collinske hus, som alle hiertelig hilses af og alle og af mig som stedse er

din gode fader

Bekker

Svenb. den 2. Jan 1792

En mening om “Fjerde brev fra Adrian Becker til hans datter Benthe Sophie Becker

Skriv en kommentar