Femte brev fra Adrian Becker til hans datter Benthe Sophie Becker

NO 5.

Svendborg den 26. Marts 1792.

Lille gode Ficke!

Tak for din sidste saavelsom alle dine kierlige skrivelser, som alle hiertelig fornøyer din Moder og mig med samtlige dine Sødskene, da vi alle af hiertet lykønske dig til din forestaaende Confirmation! Gud lade denne Dags hellige forretning stedse og evig hvile i dine Tanker, ja baade i modgang og NB i Medgang opmuntre din Siæl, thi saa kand du aldrig være bedrøvet, men endog gaa ald mødende Sorg i møde med en hellig frimodighed og i en rolig hengivenhed til God foragte og le ad Verdens ustadighed, dog beder ieg inderlig min Gud og fader at bevare dig for ald for megen Sorg, om det behagelige Villie! Lidt modgang kand ey skade os, men ofte nytte og erindre os om vores skyldige pligter imod den Velgiørende Gud og Fader; beste Pige! Glem aldrig denne din Faders kierlige Formaning!

Lad min taaare som i dette øyeblik væder dette blad være dig en glad følelse i dit gode hierte, og altid svæve for dit Øye som et Spejl.

Vi skal i Sandhed icke glemme paa din Confirmations dag at bede til himlen for dit vel, og Gud vil vist bønhøre os, Aman! dette sidste Ord, denn hellige Eed skal være og blive dig til forsikring om Løftets opfyldelse.

Min Ficke! til given Svar paa dit brev kand jeg icke nocksom ytre vores glæde at din gode Tante og Oncle med dig selv og det 2 smaae kiere børn befinder sig vel, Gud lade dette bestandig vedvare! Intet i Verden overgaaer den Lycke at have et godt Helbred og fornøyet sind. Hils dem kierligst fra os alle, kys og omfavn dem og de 2 elskelige børn paa mine Vegne; men for alting – Omgaaes dem forsigtig, lydig og kierligst, lad dyden vejlede dig hertil, saavel imod dem som imod alle Mennesker!

Jeg har rigtig efterkommet din begiering at hilse alle din gode Venner, undtagen Thorsager og hans Søster, som begge ere reiste for noget over en 8 dagestid siden til Jordløse, da han derfra søger ? sin ? hos Eilersen paa Ørstedgaard i Jylland. – Til din ? Frøken Marie har jeg givet din undskyldning, og hendes Søster Louise svarer dig formodenlig i dag paa dit ret smukke Brev, som ieg under forsegling leverede hende rigtig den 22ed Marts; da du spørger om Landdommerens Frue, da er hun frisk og vel, det øvrige er som det pleyer. Jo! det er Lise Toftgaard som skal giftes med Provisoren paa apotequet, nu virkelig apotequer Lacopidan, som har købt apotequet. –

Grandmama har rigtig skrevet os til fra Bennesløv, hun er en rar Kone dersom hun vilde holde sit löfte at besøge os i Sommer, og tage dig med, om det muligt, giøre wold paa mig selv, og med min gode Stine forlade huus hiem børn og forretninger i 14 dage, for eengang, førend ieg gaaer ind i Evigheden at omfarme mine kiere Venner baade i Sielland, falster og lolland!

Det gør mig ret ondt, at Oncle Jacob saa ofte bliver forflyttet, det sætter ham mere tilbage end frem, hans ungdoms hitsige gemyt forvolde samme, God give at han icke gandske derved skal forspilde sin Lycke.

Indlagt sendes dig en bouquet og 1 par Handsker til pynt paa din Confirmationsdag. Var Evnen som villien, da skulde ieg nok erkiende mine pligter, men paa Landet behøves icke saa megen Stats. Bouquetten synes mig ret smuk, ieg har kiøbt den hos unge Anthon det er mig kiert, at ieg kand sende dette med Peder Mouritzen som dennegang gaaer lige til Falster – (Ulæselig linje) – skriv et par ord med tilbage. – du hilses kierlig fra os alle; Gud bevare og velsigne dig de ønsker

din evig hengivne fader

Bekker

du spørger om Sørgetiden. Børn sørger ligesaa længe som deres forældre. Men til Paaske lægger vi Sorgen ned for Grand Papa; og din Moder, som i Aprill har lovet mig 1 Søn, kand jo heller icke ligge sørgelig i Barsel Seng.

Nu adieu