Hollænderbønderne var et lukket samfund, der holdt på de privilegier, man haft siden ankomsten, og som man siden havde fået bekræftet ved hvert tronskifte.
Det Hollandske samfund på Amager havde totalt selvstyre efter hollandsk forbillede. Dette omfattede både det lokale og interne samt de retslige og kirkelige forhold.
Øverste myndighed i byen var schouten, som var valgt på livstid.
Sideordnet med ham var syv rådmænd og meddommere – scheppens – som valgtes for et år ad gangen blandt byens hartkornsejere. Man valgte også en skriver.
Mindst én gang om året mødtes de alle til byforsamling. Her blev der afholdt valg og aflagt regnskab.
Schoutstyret fortsatte til 1817, hvorefter jurisdiktionen overgik til Tårnby Birk og Hollænderbyens egne anliggender overgik til et sognefogedstyre. Men først i 1857 kom St. Magleby ind under landkommunalloven.
Store Magleby Kirke
Hollænderne fik som en del af de særlige privilegier også overdraget kirken, som derved hørte til byens fælles ejendom. Det blev den med til indtil 1937.
Store Magleby Sogn nævnes allerede i Roskildebispens jordebog i 1377, men der er er ikke noget tilbage af den oprindelige kirke, der blev fornyet i 1611 – flere steder i det nordlige Holland findes kirker, der tydeligt viser hvor inspirationen til den særlige stil stammede fra.
Kirken fik sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor Tønnes Bekker leverede tømmer.
Et særligt sprog
De hollandske indvandrere havde givet deres egen præst med ved bosættelsen. Senere blev der hentet præster til Hollænderbyen fra Holsten og Ditmarsken – ikke fra Holland for at undgå calvinistisk påvirkning. Derved opstod efterhånden et særligt sprog – en blanding af det oprindeligt hollandske og præsternes tilførsel af plattysk, men var vel også påvirket af det danske sprog, som hollænderne måtte lære sig for at kunne klare sig på torvet i København.
Længst overlevede blandingssproget som kirke- og skolesprog. Indtil 1735 blev prædiken udelukkende holdt på dette sprog, derefter skiftevis på dansk og ‘hollandsk’ indtil januar 1811.
Hollænderbyen ejede og drev også skolen, ligesom den lønnede degn og skoleholder. Også her blev det hollandsk-plattyske sprog benyttet indtil 1811, hvorefter skolevæsenet blev omorganiseret.
Ringridning i det 20. århundrede
Mange af de gamle hollandske traditioner, som indvandrerne bragte med sig, holdes stadig i hævd.
Kilder
- “Vlaamse tuinders en hollandse boeren in Denemarken in de zestiende eeuw : een kritische kijk op een bekend Deens immigratieverhaal”, af Lis Thavlov & Villy van Hoof, 2013
- Lis Thavlov, http://www.dragoer.dk/page1301.aspx
www.dragoer.dk - Kirkebøger
Familiens Historier 