Den femte i række af Adrian Bekker og Christine Flindts døtre, Christiana Bekker, blev gift med Johan Christian Ryge, der gik fra at være læge til kongelig skuespiller. De fik syv børn, hvoraf en datter var gift med en skuespiller, en selv var skuespillere og de øvrige havde solide job eller var gift ind i velkonsoliderede familier. 

Johan Christian Ryge
Johan Christian Ryge skiftede løbebane fra læge til kongelig skuespiller. (Uden ophavsret)

Christiana Frederica Bekker (1784 – 1819) blev den 4. august 1807 gift hjemme hos forældrene på Torvet i Svendborg med Johan Christian Ryge (1780-1842).

Han var fysikus i Flensborg By og Flensborg og Bredsted Amter – det vil sige at han var embedslæge. Og det betød, at de seks første børn blev født i Flensborg.

Fra 1814 blev børnene født i København, og det skyldtes, at Johan Christian skiftede spor og blev skuespiller.

Allerede som ung havde han været interesseret i skuespil, men hans far forlangte at han gjorde sine lægestudier færdige. Han blev ansat på Det Kongelige Teater og optrådte desuden i Wien, Prag, Hamborg og Oslo.

Teaterscene fra Det gamle kongelige Teater. Tegning af P.C. Klæstrup
Teaterscene fra Det gamle kongelige Teater. Tegning af P.C. Klæstrup (1820-1882) (Uden ophavsret)

Han var specialiseret i romantiske helteroller i skuespil af Shakspeare, Oehenschläger og andre af tidens berømte forfattere.

Heruodover optrådte han også i syngespil.

Endelig havde han forskellige administrative stillinger på teatret.

Seks børn

Kgl-teater-efter-1837
Det Kongelige Teater efter ombygningen i 1837. (Illustration: Tidsskriftet Før og Nu, 1917, Uden ophavsret)

Christianas og Johan Christians to første børn døde kort efter fødslen.

Den første, der overlevede, var Victorine Mathilde Tertia Ryge (1810-1875), som var gift med Corfitz Seemann (1800-1875), som var kongelig skuespiller indtil han skiftede løbebane og var toldkontrollør i Dragør fra 1844 til 1849 og herefter i Nyborg fra 1849. Han blev desuden udnævnt til kammerråd og justitsråd.

Kommandørboligen i Dragør. Det kongelige våben ses over døren sammen med et apotekerskilt, som indikation på bygningens senere anvendelse. I 2020 huser bygningen butikker.

Den ældste af Victorine og Corfitz’ børn, Fanny Seemann (1832-1906), var kendt som børnebogsforfatteren Fanny Tuxen. Hun var gift med Elias Christian Carl Tuxen (1812-1891), der var kaptajn i Marinen og senere bogholder ved lodseriet i Helsingør. De havde en datter.

Den næste, Ludovica Seemann. (f. 1834), udvandrede til Australien. Her er der ikke flere oplysninger om hende på nuværende tidspunkt.

Herefter fulgte Jutta Seemann (f. 1838), der blev gift med sin halvfætter, Valdemar Secher Hansen, der ejede godset Krastrup nær Ålborg.

Elisabeth Muriel Seeman de Barcaye
Hugo C. Seeman de Barcaye flyttede til Sydafrika og i 1958 blev hans yngste datter, Elisabeth Muriel Hilda Seeman de Barcaye , dræbt i Rhodesia (Zimbabwe) major i Women’s Royal Army Corps. Hun havde været officer under Anden Verdenskrig.

Den sidste datter, Hedvig Seemann (f. 1845), var gift med Thomas John Gough, som var ingeniør i Skotland, Randers og Australien.

Sønnen Carl Christian Seemann (f. 1848) boede i London, hvor han var fabrikant og direktør under navnet Charles S. de Barcaye.

Hans børn var også først bosat i London og flyttede senere til Sydafrika.

Kongelig skuespillerinde

Ryge Clothildis
Clothilde Natalie Septima Ryge (1816-1895). (Det Kgl. Biblioteks Billedsamling)

Den næstyngste  datter, Clothilde Natalie Septima Ryge (1816-1895), var en feteret skuespiller på Det Kongelige Teater.

I følge Dansk Teaterhistorie sværmede hun som sin far for de store heltekvad, og da hun endelig fik ham overtalt til at vejlede sig, valgte hun at debutere på Det Kgl. Teater som Valborg i Adam Oehlenschlägers Axel og Valborg i 1837.

Det var imidlertid ikke de blide og bløde kvinder, der blev hendes rollefag, men derimod verdensdamen med ulastelig elegance, stærke følelser og voldsomme lidenskaber.

Disse egenskaber trådte tydeligt i

karakter ved de næste debuter, som Miss Millner i E. Scribes Formynder og Myndling og som Harriet i Oehlenschlägers Tordenskjold.

Teatret før ombygning
Det gamle Kongelige Teater før det blev ombygget i 1838. (Kbhbilleder.dk)
holck_valdemar
Grev Valdemar Holck

Ifølge teaterhistorien fejrede hun de følgende år store triumfer i den franske salonkomedie, hvor hun forstod at fremstille selv den almindeligste elskerinderolle med en ejendommelig og interessant karakteristik.

1848 trak hun sig fra teatret og giftede sig først med kaptajn Frederik Christian Joseph Grev Ahlefeldt-Laurvigen (1809-1851).

Nogle år efter hans død, blev hun gift med Grev Valdemar Holck (1818-1900), som var kammerherre hos arveprins Frederik af Danmark-Norges datter, landgrevinde Charlotte af Hessen. Han var desuden dampskibsfører, orlogskaptajn og kommandør.

Clothilde Natalie Septima Ryge havde ingen børn.

Gift med professor

Niels_Ludvig_Westergaard_by_Budtz_Müller
Professor Niels Ludvig Westergaard (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling)

Den yngste datter, Christiane Frederikke Opheline Octavia Ryge (1819-56), var gift med Niels Ludvig Westergaard, der var etatsråd og professor i østerlandsk filologi ved Københavns Universitet. Og blandt meget andet også redaktør for Historisk Tidsskrift.

De fik fem børn, hvoraf de fire blev voksne: to døtre og to sønner. Den ene datter var ugift, mens anden var gift med en bogholder ved Nationalbanken. Den ene søn var vandbygningsingeniør mens den anden var statistikprofessor og rektor for Københavns Universitet.

Jens Christian Ryge syv døtre med anden kone

Efter Christianas død giftede Jens Christian Ryge sig med Charlotte Betzy Anthon (1794-1860) og seks døtre: Afanasia Victorine Mathilde Nona Ryge (1823-1830), Johanne Ludomilla Decima Ryge (1824-1825), Franciska Ludovica Josephine Undecima Ryge (1827-1854), der var skuespiller ligesom søsteren Angelina Theresia Lauretina Duodecima Ryge (f. 1828), Immanuela Rosalia Decimatertia Ryge (1830-1873), som var ornatrice (frisør) ved det kongelige teater samt endelig Catinka Blandine Amata Decimaqvarta Ryge (1837-1912).

Kgl Teater
Det gamle kongelige teater med en gammel fototeknik fra 1856. (Kbhbilleder.dk)

Mere om Christiana Frederikka Bekkers familie

Kilder

En mening om “Skuespillere i slægten

Skriv en kommentar