Adrian Bekker fik i 1764 sønnen Johan med Anna Cathrine Lybke. Hvad der skete med dem efterfølgende, vides ikke.
Tre år efter sin første kones død blev Adrian Bekker i 1764 udlagt som barnefar til Anna Cathrine Johansdatter Lybkes søn, Johan Lübkes på Langeland. Hun tjente på Korsebøllegaard, der var hollænderi – eller mejerigård – under grevskabet Langeland.
Hun var taget til Helletofte i Bøstrup Sogn for at føde sit barn, og her blev Johan Lybke døbt den 1. april 1764. Blandt fadderne var flere af kollegerne fra Korsebøllegård samt to lokale: Rasmus Spinders hustru i Skovhuse, Hans Abrahamsens datter i Helletofte.
Skriverier mellem præster
Det satte en større proces i gang. Præsten, som døbte Johan den 1. april, Rasmus Pedersen Bildhugger i Bøstrup, skrev til provsten i Snøde, der så notificerede præsten i Vor Frue i Svendborg, Laurits Pedersen Næraa, hvor Anna Cathrine oprindelig må have hørt til. Han skrev:
Ved skrivelse af 9. april har provst Bagge i Snøde Præstegaard bekiendtgiort mig, at hr. Bildhugger haffde d. 7. notificeret ham, at et quindemenneske her af Vor Frie menighed, Anna Cathrine Johansdatter Lybke, som havde tient på Korsebøllegaard, var nedkommen i barselseng i Helletofte Bye i Bøstrup Sogn og født et drengebarn, som Domin: laetare var døbt,og udlagt til barnefader Cancelli=Raad Bacher, som logerede hos Sr. Topp, hvor hun tiente.
Samme qvindemenniskes omstændigheder loed ieg strax bekiendtgiøre skritlig for Cancellie=Raad Becher, som angivne barnefader, da… skulle tillige antage sig barnets opdragelse, og den tiid constitueret Byfoged. Efter min givne tilladelse og begiering er samme qvindemenniske af Hr. Billedhugger publice absolveret
Skriftemålsfrihed
Paster Næraa orienterer desuden Adrian, der straks ansøgte Kancelliet i København om skiftemålsfrihed og blev bevilget:
“Skiftemaals Friehed for Cancellie-Raad Adrian Bekker formedelst begangne Leyermaal”
Absolvation i Bøstrup
Anna Cathrine blev absolveret i Bøstrup Kirke den 5. august i kirken. Det var muligvis Adrians straffrihed, der gjorde, at hun ikke blev straffet, hvilket loven ellers påbød.
Adrian lovede at desuden sørge for sønnen og hans mor. Men hverken Anna Cathrine eller Johans videres skæbne kendes. Måske er han død som barn.
Hvem var Anna Cathrine?
Aksel Røhling har i sin bog ”Adrian Bekker, en levnedsbeskrivelse” prøvet at finde ud af, hvad hendes baggrund var.
Hun er ikke fundet født i Svendborg, men en række indicier kunne pege i retning af, at hun var datter af Johan David Lytke, Tømmermand i Svendborg, som var født i Stettin, og Bodil Marie Hansdatter.
Faren angives i forskellige kilder til at være født mellem 1721 og 1734 og moren ret stabilt som født omkring 1721.
Johan David Lytke fik borgerskab den 2. januar 1764. Og familiens efternavn skrives i de forskellige kilder som Lytke, Lütke, Lögten, Lycke og Lybke. Dog mest som Lytke.
Ved udstedelsen af borgerskabsbrevet og en obligation i forbindelse med deres ejendom i 1763 i Skattegade 23 samt ved hans død i 1801 kaldes han Lytke. Men da hun i 14. marts 1807 solgte ejendommen, er hun i skødet angivet som ”Bodild Maria Sal. Johan Lubkes Enke her i Svendborg”. Og hun underskriver sig som Bodild Maria Sal. Lybkens (L.S)
I 1801 nævnes børnene Peter og Rebekka samt den ugifte 35-årige Anna Sophia, som var “reen affældig og Sænge ligende”. Hun var altså født omkring 1764. De to første nævnes igen i et skifte, som Bodil foretager den 4. december 1805, hvor navnet Lytke bruges.
Tugthusfangen
Der findes også en Johan Lübke, som i 1774 er optaget i Fangeprotokollen i Odense Tugt- og Manufakturhus, hvor han var indsat for løsgængeri året før “i fire Aar eller saa længe de Høye Herrer Directeurer for got finder..”.
Han angav selv, at han var fra Ringe, men hverken han eller Anna Cathrine eller andre slægtninge er fundet i kirkebogen der. Han døde 1775 i en alder af 64 år.
Slægtninge nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
Kilder:
- Aksel Røhling “Adrian Bekker”.
- Folketællinger
- Kirkebøger
Familiens Historier 
En mening om “Den uægte søn”