Karen Hansdatter var efterkommer af Peder Hanssen Bomand (1500-56), der har tusindvis af efterkommeren på Helnæs, det meste af Vestfyn – og resten af verden.

På kortet af Pontoppidan, Fyn 1766, ses både Langørsbo og Friderichsgave. (Historisk Atlas)

Mads Pedersens kone, Karen Hansdatter (1712-1777), var datter af Hans Nielsen Boe og Karen Andersdatter Bomand, som begge var efterkommere af Peder Hanssen Bomand (1500-1556), som var slotsfoged på godset Hagenskov.

Her døde lensmanden Reinholdt von Heydersdorf i 1531, hvorefter hans enke, Anna Benedictsdatter von Ahlefeldt, holdt lenet som pant for en række lån.

Hendes anden mand, Jens Nielsen Rotfeld, var lensmand over Hagenskov og Båg Herred indtil hun døde i 1550.

Peder Bomand stammede muligvis fra Flensborg, hvor personer som Bernt Busman, Ermen Boosmn, Durdich Bokman samt Gotzik og Herman Bosman ses i listerne over de flensborgske gildesbrødre tilbage til 1420.

Et andet forhold, der kunne tale til fordel for forbindelsen til Flensborg var, at kilderne tyder på, at Reinholdt von Heydersdorf opholdt sig her, inden han kom til Hagenskov.

Foged og gårdmand

Bomand-1
Indledningen på Peter Hanssen Bomands fæstebrev

Peder Bomand blev udnævnt til foged på Helnæs og byggede Langørsbo Fæstegård i 1546:

1. juni 1546.Vi Chr. g.a.v., at denne Brevviser Peder Hanssen, Slotsfoged på Hagenskovf, nu har været her hos os med et beseglet Brev af os elsk. Jens Rotfelde, vor Mand, Tjener og Embedsmand på Hagenskovf, hvorved denne under ham al den jord på Helgenæs, som skoven er affalden, mod Landgilde af 6 ørtug Rug, 6 ørtug Byg of 1 Fj. smør, som gode mænd nu nylig have sat den til efter vor Befaling. Thi tillade vi af synderlig Gunst, at forsk. Peder Hanssen maa nyde samme Jord i sin livstid, mod at han skal opbygge en god Gaard på Hellenes og holde den ved Hævd, aarlig yde den nævnte Landgilde uden anden Redsel paa Hagenskovf, være os og vore Efterfølgere tro og Lensmanden paa Hagenskovf lydig, ej hugge skovene ydermere, end vor Lensmand lader ham udvise til hans fri , nødtørftige Ildebrand, Gjærdsel og Bygningsømmer, og at have tilsyn med, at vore skove paa Hellenes ikke forhugges i nogen måde. Cum inhib.sol. Samme Datum.V, 290 b2)”

Kronlenet Hagenskov

Vinkelgaard-spisebord
Det indre af Vinkelgården, der er kan ses på frilandsmuseet Hjerl Hede. De ældste dele af gården stammer fra 1545.

Helnæs lå under kronlenet Hagenskov, og i 1583 ydede de 18 gårde udover smør kun få og små kornydelser, mens 11 huse og småbrug ydede penge og fisk.

Hertil kom imidlertid landgilde af forskellige jorder opdyrket omkring 1520 – svarende til omkring 18 tønder hartkorn og omkring 1570 – nærmere betegnet 60 tønder hartkorn). I 1605 var afgifterne af disse jorde fordelt på de enkelte gårdes landgilder.

Stuen i Vinkelgården set fra den modsatte side.

Karakteristisk for øen/halvøen er også de mange fiskerhuse med jord i 1500-1600-tallet.

Endnu i 1664 har der været betydelige skovarealer til i alt 90 svins olden. Olden var en måleendhed, hvor man beregnede, hvor mange svin, der kunne finde føde i skoven. Den stigende velstand viser sig desuden ved, at Helnæs i 1617-1618 fik egen kirke og blev et selvstændigt sogn.

I 1785 startede inddæmningen af Maden, og i 1806 var der indvundet omkring 300 tønder land til græsning.

Langørsbo ædt af havet

Den oprindelige gård Langørsbo blev efterhånden oversvømmet, og blev flyttet ind, hvor den ligger nu, på øens nordspids, lige ved den nuværende dæmning.

Den første Langørsbo har muligvis lignet Hallandsgården fra Frilandsmuseet. Oprindelig byggede man nemlig af træ, inden man gik over til bindingsværk.

Gården fik efterhånden navnet Bogård, i takt med at navnet Bomand blev forkortet til Boe. Gården var i 1600-tallet øens enestegård, det vil sige, at den lå uden for en landsby.

Resten af Helnæs blev bokudskiftet allerede i 1769, og siden er 7 gårde flyttet ud på markerne rundt omkring på halvøen.

Efterkommere på Langørsbo og Bogaarden

Peter Bomands efterkommere sad på gården frem til midten af 1800-tallet.

Bogården-1960
Omkring 1700 flyttede Anders Nielsen Bomand Bogården til dens nuværende placering. (Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek)

Blandt andet fæstede enken efter hans sønnesøn, Peder Jørgensen Bomand, gården 1599-1605 alene og efter det nogle år sammen med sin søn, Jørgen Pedersen Bomand. Hun blev kaldt Karen Bokone og Karen Peder Boemantz i Hagenskov Jordebog.

1667-69 var Mette Andersdatter Rose fæster af gården efter hendes mand, Laurids Jørgensen Bomand (1604-1667)’s død. Hun var datter af Anders Andersen Rose (d. 1665), der var nævnt som fæster af Baunehøjsgård på Helnæs i årene fra 1647 til 1665.

Omkring 1700 flyttede Anders Nielsen Bomand gården til dens nuværende placering, da den gamle gård var ved at blive ædt af havet, og gården skiftede navn til Boegården. I dag kan ruinerne af den gamle gård ses på havbunden under særlige vejrforhold.

Slægten Bomand og Boes afstamning fra Peder Hanssen Bomand

Sophia Pedersdatter aner i Bomand/Boeslægten fra omkring 1500 og frem.

Halvøen Helnæs

Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)

Kilder

En mening om “Slægten Bomand på Helnæs”

  1. Pingback: Farmors aner – Familiens Historier

Skriv en kommentar