Beboerne på Søgård i Snæbum fandt gennem flere generationer deres ægtefæller på den nærliggende Østergård. Men hvor Søgård var fæstet og ejet af den samme familie gennem mange generationer, var der skiftende familier på Østergård. 

Heden
Snæbum lå tidligere lige på kanten af heden. Her er et hedelandskab med en dagvogn i 1913 malet af Hans Smidth. (Smk.open.dk)

Dorthe Nielsdatter (1747-1807), som overtog Søgård i Snæbum, og var gift med Niels Mortensen (1754-1830), var datter af Niels Michelsen (1718-1795), der også var fæster på Søgård.

Hendes mor var Sidsel Nielsdatter (1703-1768), som var datter af Niels Østergaard og Kirsten Christensdatter fra Østergård i Snæbum.

Det vides ikke hvor Niels og Kirsten stammede fra, og der findes ikke er yderligere informationer om dem.

matrikel 9

Køkken i gård på Frilandsmuseet.

I kirkebogen er der en indførelse for året 1746:

”Den 22 Januarij bleve Niels Mortensen og Dorthe Nielsdatter i Snæbum troelovede og den 30 April sammenviede”.

Samme år overtog han gården, Matrikel 9, som i matriklen for 1735 hører under Overgaard, men 1742 er kommet under Skovsgaard, hvor gården også nævnes 1748 og 1749.

Gården var oprindelig af hartkorn 1 tønder, 6 skæpper, 3 fjerdingkar og 2 album – måleenheden skrives også som 1•6•3•2. Fra senest 1733 fik gården mere hartkorn, så den kom op på 2•0•2•½. Og 1749 var gårdens hartkorn 3•0•1•2¾, og var blevet samlet fra dele af gårdene på matrikel 5, 8 og 9. 

Sidsel – eller Zidsel –  var ældste datter af Niels Østergaard, som på grund af sit tilnavn formodes at have været fæster på Østergård i Snæbum. Han var gift med Kirsten Christensdatter, hvis baggrund også er ukendt.

Udover Sidsel fik parret o 1708 datteren Maren, som døde efter fødslen og i 1713 sønnen Niels Nielsen Østergaard.

Se skiftet her.

Tre børn

Stald i gård på dFrilandsmuseet.

Niels Michelsen var eneste søn af Michel Jacobsen (ca. 1699-1779), og Dorthe Nielsdatter (1690-1780) fra Snæbum Østergård.

Da Michel og Dorthe blev gift 1715 stod følgende i kirkebogen:

D. 23 post Trinit. (24/11) hafde Michel Jacobs. og Dorethe Nielsdr. trolovelse. 1716. D. 6 Janv. hafde Michel Jacobs. oc Dorethe Nielsdaatter Bryllup.

Ud over Niels, der blev født i 1718, havde Michel og Dorthe to døtre: Maren Michelsdatter (1716-1797), som havde to døtre med Nicolai Mouridsen (1734-1797), som var gårdmand på matrikel 5 Snæbum.

Den yngste, Karen Michelsdatter (f. 1723) var gift med sin slægtning, Niels Nielsen Greve på matrikel 3 Snæbum, Østergaard, og mor til to sønner. 

Michel og Dorthe tilbragte deres sidste år som aftægtsfolk hos sønnen, og de døde med et års mellemrum.

I 1779: 
Festo purificat Mariæ (2/2) blev Michel Jacobsen af Snæbum begravet i sin Alders 80 Aar.

Og 1780:
D. 19 Decembr. blev Niels Michelsens Moder af Snæbum, navnlig Dorethea begravet i Hendes Alders 90 Aar.

Enkemand to gange

IMG_20191208_140520
Hedegårde som de kan ses på Frilandsmuseet.

Michel Jacobsen far var Jacob Michelsen. Hans mors navn kendes ikke.

Jacob Michelsen nævnes 1678 som fæster på gården og er opført i matrikel 1688 som fæster under Mariager kloster.

I ekstraskatteregnskaberne for 1689 står Jacob Michelsen uden hustru, der sandsynligvis allerede var død på det tidspunkt, og 1700 nævnes han som enkemand, det vil sige, at hans anden kone, Maren Laursdatter, også var død.

Mariager klosters regnskaber oplister bøndernes skatterestancer, og det fremgår, at Jacob Michelsen havde oparbejdet en betragtelig gæld, som det dog senere lykkedes ham at nedbringe.

Jacob var sandsynligvis søn af den første kendte fæster af gården, Michel Thomasen, som blev nævnt mellem 1664 og 1677.

Sidsels bagrund

Sidsel Nielsdatter var datter af Niels Østergaard og Kirsten Christensdatter. Farens patronym er ikke kendt og det vides ikke, hvornår forældrene var født og døde. Der er ingen hartkornslister bevaret for området mellem 1688 og 1749, men på grund af tilnavnet må han have tilknytning til gården Østergård. (Snæbum Østergård), som i dag har matrikel 8 og ligger på Hvilsomsvej 9.

Udover Sidsel fik parret i 1708 datteren Maren, der døde efter fødslen, og i 1713 sønnen Niels Nielsen Østergaard, som sandsynligvis var identisk med den Niels Østergaard, der 1746 fik døbt en søn Niels med Sidsel om gudmor.

Matrikel 9

I kirkebogen er der en indførsel for året 1746: ”Den 22 Januarij bleve Niels Mortensen og Dorthe Nielsdatter i Snæbum troelovede og den 30 April sammenviede”.
Samme år overtog Niels gården, der havde matrikel 9, som i matriklen for 1735 hørte under Overgaard, men 1742 var kommet under Skovsgaard, hvor gården også blev nævnt 1748 og 1749.

Gården havde oprindelig et hartkorn på 1 tønde, 6 skæpper, 3 fjerdingkar og 2 album – måleenhedenskrives også som 1•6•3•2. Fra senest 1733 fik gården mere hartkorn, så den kom op på 2•0•2•½. Og 1749 var gårdens hartkorn 3•0•1•2¾, der var blevet samlet fra dele af gårdene på matrikel 5, 8 og 9.

Dorthe Nielsdatters aner

Læs mere i andre kapitler om

Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)

Kilder

En mening om “Snæbum Østergaard

Skriv en kommentar