Slægten Koch eller Koch var gennem flere generationer gårdfolk på Ellehavegård i Dunkær. Den første, der nævnes af slægten, var Peder Kochs kone, der blev begravet 1703. De boede i nabobyen Olde. 

Ellehavegaard-dunkaer
Ellehavegård i Dunkær (Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek)

Johanne Pedersdatter var datter af Peder Pedersen Kock (d. 1728) og Sidsel Marie, hvis baggrund er ukendt.

Peder Kock var boelsmand på Ellehavegård Dunkær, (Rise Sogns Gårde 220), som han havde overtaget efter sin far den 8. marts 1728.

Parrets ældste datter, Christine blev født i 1697 og den næste, Ellen døde efter fødslen i 1699.

Ved Hans Pedersen Kocks død som spæd blev der i Marstal sogn kirkebog noteret:

1702. Dom. 2. p. Trinit (25. juni) Publ. Absol. U. Peder Pedersen og Hustruen af Dunk. som hafde pecceret contra 5. Bud anlangendes deres lille barn. De har sandsynligvis ligget ham ihjel.

Ældste overlevende barn

Stue på gård på Ærø, som den kan ses i Den Fynske Landsby.

Derved blev Johanne parrets ældste overlevende barn.

Den næste i rækken, Peder Pedersen Koch (1705-­1768), overtog Ellehavegård. Han fik tre børn med sin første kone, Sidsel Mikkelsdatter (d. 1740) og et med nummer to, Agnes Hedevig Eriksdatter (1718­-1799)

Året efter ses følgende i kirkebogen: Den 23 Febr. begravet Unge Peder Kochs datt: af Dunker. Det var muligvis Christine, der var tale om.

Den næste søn, Hans Pedersen Kock (1707-17­54), var fæstegårdmand i Dunkær. Han fik fire børn med Ellen Pedersdatter (1713­-1804), hvis anden mand, Peder Jørgensen var sættegårdmand på gården til sin død i 1800. Herefter overtog den yngste søn gården på matrikel 13 og 14 i Dunkær

Herefter fulgte endnu en datter, Ellen (1712-­1799), som var gift med Peter Pedersen (Peiter Peitersen), smed i Tranderup De fik otte børn.

Den sidste i børneflokken var Karen. (f. 1715). Måske var de hende der blev begravet den 18. oktober 1728.

Mors navn ukendt

Dunkær By Kort
Matrikelkort over Dunkær By. (Historiske kort på nettet)

Hans far hed også Peder Pedersen Kock (d. 1706), og han havde overtaget Ellehavegård i 1692. Navnet på hans kone er ikke kendt, men hun døde i 1714.

Da der var tre gårdmænd i Dunkær i tiden omkring 1700 der hed Peder Pedersen, blev han kaldt for gamle Peder Pedersen.

Efterfølgeren på gården blev vist gift med en datter af gamle Peder Pedersen, og det må vist være en søn der har gård nr. 220 i

Det kan formodes, at Peder Koch muligvis havde to døtre ud over Peder. Datteren Anne (d. 1717) var gift med Jens Eriksen (d. 1760). Den anden mulige datters navn kendes ikke.

Endnu en Peder Koch?

Kiste i gård på Frilandsmuseet.

­Det er muligvis denne Peder Kochs mors død, der er omtalt i kirkebogen 1703:

”Peder Kochs, 58. Peder Kochs hustru i Olde”.

Det vil sige, at hun må være født omkring 1645.

Hendes navn nævnes altså ikke, men hvis det var tilfældet, så betyder det sandsynligvis, at den ældre Peder Kocks far også hed Peder Kock.

Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)

Kilder

Skriv en kommentar