I Svingelbjerg overtog Laurids Nielsen Lund Smeds enke fæstet på familiens gård omkring 1650. Men hun nævnes kun som sin mands enke. Hendes navn kendes ikke, da hun og Laurids blev gift før kirkebøgerne begynder, og vielsen er ofte det eneste sted, en kvindes navn blev nævnt, efter hun var blevet gift.

Gravers Christensen og Anne Lauridsdatters gård har mindet om dette maleri af et gårdhus på hede (Maler: Hans Smidth (1839-1917), open.smk.dk)

Margrethe Graversdatter (1664-1748), som var gift med Anders Sørensen i Svingelbjerg, var datter af Gravers Christensen og Anne Lauridsdatter, som også var fra Svingelbjerg.

Anne Lauridsdatter fik efter oplysningerne i kirkebøgerne at dømme en datter uden for ægteskab, nemlig Kirsten Sørensdatter.

Karlo Hansen, som har gennemforsket slægten, mener at det må være denne datter, der blev kaldt Kirsten Graversdatter, da hun i perioden fra 1689 til 1695 var fadder – blandt andet hos Niels Graversen, når han fik sine børn døbt i Vesterbølle Kirke, hvor Svingelbjerg hørte under. Desuden fandt der 1698 en vielse sted mellem Søren Christensen, Christen Øbolls slegfredsøn i Bystrup, og Kirsten Sørensdatter, Gravers Christensens steddatter, også et slegfredbarn, i Svingelbjerg.            

Tre børn

Køkken i gård fra Hjerl Hede.

Margrethe Graversdatter blev født i 1664 som Anne og Gravers første fælles barn.

Det næste barn var Christen Graversen, som i 1716 blev gift med Karen Jensdatter, der var datter af Jens Jensen Markmand i Svingelbjerg. De fik fire børn.

Den yngste var Niels Graversen (f. 1670). Han blev i 1694 gift med sin svigerinde Kirsten Sørensdatter, som var datter af Søren Madsen og Anne Andersdatter i Svingelbjerg.  De fik tre børn.

FORARMET OG GAMMEL

Husmandssted 2
Et fattigt husmandssted.

 I 1700 nævnes Gravers Christensen som forarmet og gammel, og han døde samme år.

Hans gårdpart af hartkort 2 tønder, 3 fjerdingkar og 2 album blev overtaget af Mogens Giversen, der 1703 fik fæstebrev på en gård af hartkorn 4 tønder, 5 skæpper, 2 fjerdingkar og 1 album, ½ tønde, 1 skæppe, ½ fjerdingkar og 3 album.

Gravers Christensens lod af 1 tønder, 2 fjerdringkar og 1½ album blev overtaget af sønnen Niels Graversen, der også havde ½ tønde og 9 skæpper efter svigerfaren Søren Madsen.

Det vides ikke, hvor Gravers Christensens stammer fra. Anne Lauridsdatter var den eneste kendte datter af  Laurids Nielsen i Svingelbjerg og hans kone, hvis navn ikke kendes.

Laurids Nielsen, kaldet Lund eller Smed, nævnes 1651 og 1657 i fortegnelser over gårde og bol . I et skattemandtal 1660 nævnes Laurids Nielsens enke med et barn .

ENKEN STOD FOR GÅRDEN

Ølkrusene stod fremme på bordene i gårdene, så man kunne tage en tår, når man var tørstig. Vandet var ofte ikke sikkert at drikke.

I matriklen 1662 nævnes Rasmus (Nielsen) Lund og Laurids Nielsens enke for en gård af hartkorn 9 tønder, 7 skæpper, 3 fjerdingkar og 3/5  album og i matrikel 1664 for en gård som var opgjort til hartkorn 6 tønder, 4 skæpper, 3 fjerdrinkar og 12/5 album samt en gård af 3 tønder, 2 skæpper, 1 fjerdingkar og 21/5 album.

I Skattemandtallet for 1660 står ”Laurids Nielsens enke med et barn” og i Matriklen af 1662 og 1664 nævnes Rasmus Lund sammen med Laurids Nielsens enke.

Gården blev delt og det fremgår af matrikelekstrakten fra 1680, at Søren Madsen boede på den mindre gård, mens den større gård var beboet af Gravers Christensen og Hans Møller.

Svingelbjerg omgivet af heden – der er markeret med lilla – og godset Lerkenfeldt, som ses nederst til højre på kortet. (Historiskatlas.dk).

Laurids Nielsens enke må således have afstået sin gårdpart mellem 1664 og 1680, hvorefter Gravers Christensen tager over. I den nye matrikel af 1688 nævnes Gravers Christensen for halvdelen af matrikel 1, hartkorn 2 tønder, 3 fjerdingkar og 2 album samt fjerdedelen af matrikel 7, hartkorn 1 tønder, 2 fjerdingkar og 1½ album.

Læs mere

ANER NÆVNT I INDLÆGGET

Margrethe Graversdatters aner.

Skriv en kommentar