Slægterne Saltensee, Glug og Hvide hørte til de mest indflydelsesrige slægter i Danmark i den tidlige middelalder.
Elisabeth Saltensee var datter af Olaf Saltensee af Tystofte og en datter af Niels Peck og Kirstine Gummesdatter, hvis mor igen var af Hvide-slægten.
Olaf Saltensee blev 1266 nævnt som arving og medsælger for sin mor, Margrethe Olafsdatter, og nævnes 1272 som medgarant på kong Erik 5. Klippings lån fra hansestaden Lübeck.
I 1279 gjorde han krav på sin afdøde søster Cecilies godsgave i Luderup i Rislev Sogn i Tybjerg Herred, men blev fradømt godset samme år. Desuden ses han som vidne på en slægtning, Olaf Haraldsen, der testamenterede en donation til Esrum Kloster og 1280 som medbesegler for Æbelholt Kloster.
Da kong Erik Klipping og dronning Agnes af Brandenburg i 1282 holdt hof i Vordingborg, købte han 12 mark skyldjord i Ledøje i Smørum Herred for 330 mark sølv.
Herudover var han vidne for flere monarker ved en række lejligheder: 1284 i Nyborg for Erik 5. 1289 i Søborg for Agnes af Brandenburg, der regerede i sønnen Erik 6. Menveds navn. Og endelig fire gange for Erik selv i 1293, 1295, 1297 og 1298, hvilket foregik flere forskellige steder i landet.
I 1299 blev Olaf Saltensee panthaver på gods i Stenkelstrup i Ejby Sogn i Ramsø Herred – et pant, som han omkring 1310 testamenterede til Sorø Kloster.
Han delte patronatsretten til Tjæreby med sin halvbror, grev Henrik 3. von Gleichen. Det vil sige, at de havde retten til at ansætte præsten. De overdrog i fællesskab denne ret til Næstved Skt. Peder og blev måske derfor efterfølgende nævnt i klostrets broderliste. I 1300 købte han to gårde i Sønder Bjerge i Vester Flakkebjerg Herred af sin bror.
Året før havde han været med til at stille garanti for Jon Lilles gave til Esrums kloster, den såkaldte Esrumgave. Og endelig bekræftede han sammen med sin bror, den gave som Niels Stig Andersens overdrog til Antvorskov Kloster i 1305.
Olafs forældre og farforældre
Olaf Saltensee var søn af Tyge Saltensee af Tystofte og Margrethe Olafsdatter, hvis anden mand var grev Ernst von Gleichen. Thyge Saltensees baggrund kendes ikke.
Margrethes far var kongelig mundskænk Olaf Ebbesen Pincerna, der var død omkring 1247.
Hendes mor var Margrethe, hvis baggrund ikke kendes.
Olaf Picerna forærede på kong Valdemar 2. Sejrs tid Sorø Kloster nogle jorder i Seerdrup i Gerlev Sogn “for sin fars hovedlod”.
Både Olaf og sønnen Andreas tituleredes “Pincerna” i den danske Rydårbog som “skænk”, det vil sig mundskænk. Af denne grund bruges udtrykket “Pincerna-slægten” som regel om denne linje.
Tilnavnet Glug
Olaf Pincernas far var Ebbe Olafsen Glug, som døde efter 1199.
Sammen med en række af sin mor, Gyde Ebbesdatters slægtninge skænkede Ebbe Glug fra 1191 til 1199 dele af Haverup Ore til Sorø Kloster. Det nævnes i klostrets gravkatalog, at han ejede Haseltorp. Der er to muligheder for, hvor det lå. Enten i Hastrup i Terslev Sogn i Ringsted Herred. Eller også var det i Beldringe Sogn i Bårse Herred.
Han lovede Sorø sin halve hovedlod, et løfte som hans søn senere opfyldte. Et sted i Sorø Gavebog kaldes han Glug, et andet betegnes han som søn af Glug og et tredje sted ingen af delene. Sandsynligvis viser det, at det er hans fars tilnavn, der i senere kilder er blevet tillagt ham.
Ebbe Glug var søn af Oluf Gug, der døde efter 1148 og Gyde Ebbesdatter (Hvide), som døde før 1199.
Måske nævnt af Saxo
Oluf var en af den danske konge, Svend Grathes betroede mænd fra 1147 til 1148. Og måske er han identisk med den Olaf, som Saxo nævner som anfører på flere Vendertog.
Det vides, at Gyde Ebbesdatter døde før 1199, for det år var hendes søn i besiddelse af hendes arvepart. Hun skænkede i anden halvdel af det 12. århundrede en del gods til Sorø Koster. Nærmere betegnet var der tale om 14 mark skyldjord og en halv mark af Ornum i Sigersted Sogn samt ½ bol eng ved Vrangstrag, som blev kaldt Gydemade.
De gamle slægtsbøger nævner kun sønnen Ebbe, men Olaf Glug havde ifølge Gravkataloget desuden børnene Asser, Gumme, Niels og Margrethe. I Broderlisten optræder “brødrene” Asser, Gumme og Ebbe lige under Olaf Glug, hvilket synes at bekræfte Gravkataloget. Kun Ebbe er med sikkerhed Gydes søn, de øvrige kunne alternativt være Olaf Glugs børn af et muligt andet ægteskab.
Slægten Hvide
Gydes far var Ebbe Skjalmsen (Hvide), som døde mellem 1150 og 1151. Hendes mor var Regnild, hvis baggrund er
ukendt, men hun ses i kilderne, da hun skænkede Sasserbro Mølle i Alsted Sogn til Sorø Kloster ved sin død.
Ebbe Skjalmsen må have ejet en stor del af Haverup Ore i Pedersborg Sogn, som arvingerne ses at have andele af i 1190’erne. Han havde formodentlig også gods i Bjernede Sogn, hvor han fik bygget en trækirke. Han havde desuden et hus i Roskilde.
Han var vidne for kong Erik 3. Lam, og stod sammen med sin bror Asser for stiftelsen af Sorø Kloster.
Senere var Ebbe Skjalmsen en nær og betydende rådgiver for kong Svend 3. Grathe.
Ifølge Saxo gjorde kongen intet uden at rådføre sig med Ebbe, og hans rolle er fremstillet på samme måde i den islandske Knytlingasaga. I borgerkrigens start blev han sat til at vogte Roskilde for Svend og holdt her byen mod kong Knud 5. Magnussen, som var blevet valgt til konge i Jylland, mens Svend 3. Grathe blev valgt på Sjælland og i Skåne. Senere brændte Knud hans hus i byen af som led i borgerkrigen og kampen om magten i kongeslægten.
Da Svend efter nogle år i Tyskland vendte tilbage til Danmark i 1157 tvang stormændene de tre tronkrævere til at dele riget: Svend fik Skåne, Knud Sjælland og Valdemar Jylland. Da forliget skulle besegles i Roskilde den 9. august 1157, forsøgte Svend at dræbe de to andre. Knud blev dræbt, men Valdemar undslap, og i oktober på Grathe Hede besejrede han Svend, der blev dræbt umiddelbart efter.
“Absalons bedstefar Skjalm ligger her”
Ebbe Skjalmsen var søn af Skjalm Hvide, som døde efter 1102, og oprindeligt var begravet i Fjenneslev, inden han blev flyttet til Sorø Kirke.
Der er fundet en blyplade i hans grav, som muligvis stammer fra sidst i 1100-tallet med indskriften: “Absalons bedstefar Skjalm ligger her”.
Han havde formodentlig gods i Jørlunde Sogn og i Haverup Ore i Pedersborg Sogn. Begge steder ejede flere grene af efterkommere gods gennem flere generationer. Han ejede formentlig også gods i Fjenneslev, hvor han ifølge Gravkataloget oprindeligt var begravet, men ellers vides der meget lidt om tilknytningen til Fjenneslev.
Skjalm Hvide var søn af Toke Trylle.
Opdragede Knud Lavard
Toke stod ifølge den Valdemarske tradition for opdragelsen af hertug Knud Lavard efter, at dennes far, kong Erik I Ejegod, var draget på pilgrimsfærd.
Saxo forbinder Skjalm med den tyske ø Rügen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhæng er vanskelige at gennemskue.
Men han skulle som reaktion på vendiske piraters drab på hans bror have sammenkaldt en sjællandsk hær, der gik til angreb på Rügen. Det var måske i denne forbindelse, at han gjorde øen “skatskyldig”, som det nævnes hos Saxo. Senere udpegede kong Erik I. Skjalm til foged over øen.
I en passage om langt senere begivenheder, bliver det nævnt, at Skjalm skulle have skabt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Han var ifølge Saxo også foged over Sjælland samt befalingsmand over troppeopbuddet – betydningen af omtalen er omdiskuteret.
Sønnesønnen Absalon fortalte mere end hundrede år efter begivenheden, at Skjalm deltog på Svend Estridsens side i dennes kampe mod kong Harald Hårderåde omkring 1065 og udviste stor personlig tapperhed. Skjalms deltagelse her er kronologisk mulig, men der er muligvis tale om en legende.
LÆS MERE I ANDRE KAPITLER OM
- Om Elisabeth Saltensee af Tystoftes ægteskab i “En Udbredt og Magtfuld Slægt“.
- Og blandt Hvide-slægten “Af Højeste Adel“.
- Og hendes ældste aner i “Slægten Hvide som ikke kaldte sig Hvide“.
ANER NÆVNT I INDLÆGGET
Aner nævnt i indlægget
Familiens Historier 
En mening om “Af højeste adel”