Niels Nielsen Kræmer og Else Mortensdatter stammede fra Hejring i Klejtrup Sogn, hvor deres familier kan følges mange generationer tilbage.
Morten Nielsen var søn af Niels Nielsen Kræmer og Else Mortensdatter.
Niels Kræmer nævnes i altergangslister både at være søn og stedsøn af Niels Miltersen (1657-1731), “som har ophold hos Niels Kræmer” . Af de to muligheder må stedsøn nok være den mest sandsynlige, eftersom præsten sandsynligvis ikke ville skrive stedsøn om en søn. Det er formodentligt samme Niels Miltersen, der blev nævnt 1705.
At Niels Miltersen havde en stedsøn betyder antagelig, at han overtog gården ved at ægte formandens enke. Hendes navn kendes ikke. Slægtsforskeren Karlo Hansen konkluderer, at det herved kan antages, at forgængeren på gården var den Niels Nielsen, der nævnes 1702. Desuden er det ret sandsynligt, at Niels Nielsen overtog sin halvgård omkring 1699 efter Christen Sørensen, og selv efterfølges senest 1705 af Niels Miltersen. Niels Kræmer kan da formodes at være født mellem 1694 og 1703 som søn af Niels Nielsen, hvilket tidsmæssigt godt ville kunne lade sig gøre.
TRE SØNNER
Niels Kræmer og Else Mortensdatter havde tre sønner.
Den første, Søren var født 1719, og blev begravet fra Klejtrup Kirke, syv måneder gammel. Derfor fik lillebroren året efter også navnet Søren, og blev kendt som Søren Nielsen Kræmer. Han blev gift med Else Sørensdatter af Øris (f. 1726), samme år som Niels Kræmer døde, overtog gården, og fæstede også en del af matrikel 4, som tidligere var beboet af oldefaren Peder Mortensen.
Den anden søn, der blev voksen var, Morten Nielsen (1722-1805). Både han og hustruen Bodil Nielsdatter af Hvilsom stod ofte fadder hos hans bror, Søren Nielsen Kræmer i Hejring. Han var fæster af matrikel 1 i Hejring, som havde et hartkorn på 5 tønder, 1 skæppe, 2 fjerdingkar og 2 album.
FLERE MULIGHEDER FOR HVEM MOREN VAR
Else Mortensdatters far var Morten Pedersen Grøn. Det er ikke helt entydigt, hvem hendes mor var.
I bogen “Slægten Seerup fra Vorning sogn” angives Morten Pedersen Grøns kone til at være Karen Christensdatter (1646-1726), men uden kilder.
Ifølge Karlo Hansen skulle hun – at dømme efter børnenes navne – snarere være en Moustdatter eller en Jensdatter, og kunne være datter af Mourids Christensen, der 1673-1676 nævnes i skattelisterne med en hjemmeværende datter. Mourids Christensen blev fra senest 1655 opført som fæster af matrikel 5 Hejring.
GÅRDE I HEJRING
Morten Pedersen fik 8. april 1674 fæstebrev på en ledig halvgård i Hejring, som hørte under Klejtrup kirke. Til vitterlighed underskrev Peder Mortensen, der nok var Morten Pedersens far.
Den tidligere fæster, Niels Jensen, havde givet op. Han var bortrømt – flygtet – og gården var meget forfalden. Derfor fik Morten en række lettelser ved overtagelsen. Kun to år senere, 23. juni 1676, fik han sammen med sin bror, Michel Pedersen, fæstebrev på en anden ledig gård, der også tilhørte Klejtrup kirke, og som også var forfalden, hvilket igen gav forskellige lempelser i forbindelse med overtagelsen.
Gården nævnes i matrikel 1688 som nummer 3 og skatteværdien var angivet til hartkorn 5 tønder, 5 skæpper, 3 fjerdingkar og 0 album. Morten Pedersen var på det tidspunkt alene om gården, da broren Michel Pedersen flere år tidligere havde fæstet en anden gård.
FIRE BØRN
Else var forældrenes yngste barn og født i 1695.
Den ældste i børneflokken var Peder Mortensen, der var gift med Anne Jensdatter af Hejring.
Den næste, Moust Mortensen, blev nævnt i en altergangsliste 1722 som bror til Peder Mortensen, og var 1723 fadder hos Jens Mortensen Grøn (1690-1767), der var gårdmand i Fristrup i Klejstrup Sogn. Han havde omkring 14 børn og tre stedbørn med sine to koner.
Morten Pedersen nævntes endnu 1705, og døde sandsynligvis før kirkebogen er bevaret fra 1722. Han blev efterfulgt i fæstet af sønnen Peder Mortensen.
GRØN-LINJEN
Morten Pedersen Grøn var sandsynligvis søn af gårdmand Peder Mortensen.
Dennes sønner Morten og Michel blev ofte nævnt med tilnavnet Grøn, der dog ikke er set brugt om Peder Mortensen selv.
Ifølge slægtsbogen ”Slægten Seerup” er navnet Grøn gammelt på egnen, idet en Christen Grøn tilbage i 1501 nævnes som indehaver af gården Hvolris i Hersom sogn, og en Christen Grøn, der i 1543 var nævnt som ejer af hovedgården Korsøgård i Simested sogn.
Kronbonde I HEJRING
Peder Mortensen nævnes fra 1645 som gårdmand i Hejring under Hald Hovegård, som på det tidspunkt hørte under kronen og var bestyret af højadelige lensmænd – herunder to kvinder, som bestyrede lenet efter deres mænds død. Den første var Hilleborg Krafse fra 1653 til 1655 efter ægtefællen Frantz Pogwisch. Den anden var Dorthe Urne fra 1660-1661 efter manden Ove Gjedde. I 1664 solgte kongen hovedgården til brødrene de Lima.
Peder Mortensen nævnes endnu 1688, da han betalte broskat til broerne i Løvel og Simested.
I matriklen i 1688 nævnes hans gård matrikel 4 at være øde, så han døde måske samme år. 1702 nævnes husmand Peder Mortensen i Hejring.
Matrikel 4 fik senest 1680 fået tillagt hartkorn 1 tønder, 3 skæpper, 1 fjerdingkar og 21/7 album af ukendt oprindelse.
Fæsteren Michel Pedersen er vel Peder Mortensens søn og identisk med den Michel Pedersen, der 1676 sammen med Morten Pedersen fæstede matrikel 3. Han er nok også identisk med Michel Grøn, der blandt andet nævnes for broskat.
Det tyder dog på, at Michel Grøn ret hurtigt afgav sin andel af matrikel 4, og i stedet fra senest 1685 at fæste halvdelen af matrikel 6 Hejring. Matrikel 4 synes at være overtaget af svigersønnen Peder Eskesen, der nævnes fra 1698.
På et ukendt tidspunkt er der sket en omfordeling af hartkornet til matrikel 3 og 4. Peder Mortensens søn Morten Pedersen fik ved den lejlighed ½ tønder, 3 skæpper + ½ tønde og 4 skæpper, Peder Eskesen fik ½ tønde og 4 skæpper og endelig fik Niels Sørensen Bigum ½ tønde og 3 skæpper.
TRE BØRN
Morten Pedersen Grøn var den ældste af sine forældres tre børn. Hans far var Peder Mortensen og hans mors navn er ukendt.
Den mellemste Michel Pedersen Grøn, fæstede forskellige gårde, blandt andet Matrikel 6, som fra 1616 til 1636 var fæstet af Michel Christensen, der muligvis var hans morfar, og herefter af Laurids Michelsen fra 1645 til 1682.
Den yngste, Kirsten Pedersdatter (1649-1732), var gift med Peder Eskesen (1653-1729), som var fæster af halvdelen af matrikel 4 Hejring og derfor antages at have giftet sig til gården ved at ægte formandens datter. Muligvis var Kirsten Pedersdatter gift første gang med den Anders Sørensen, der 1692 betalte broskat. Peder Eskesen betalte skatten fra 1698.
MORTEN BYRIALSEN I HEJRING
Peder Mortensen var muligvis søn af gårdmand Vogn på frilandsmuseet Hjerl Hede. Morten Byrialsen i Hejring, som det antages i ”Slægten Byrialsen”.
Morten ses i Klejtrup kirkes regnskaber 1650-1651 som tidligere fæster af en halvgård i Hejring. Det formodes derfor, at han må være død før 1650.
Gårdens landgilde havde været 5 skæpper rug, 6 skæpper byg og 50 skæpper havre. Men den var nu øde og forladt, og varblevet afbrændt, “da kejserens folk var i Jylland” – det vil sige i 1628, da Danmark var involveret i 30-års krigen. I Hald Hovedgårds jordebøger blev Morten Byrialsen i Hejring fra 1624 til 1637 nævnt for matrikel 2. I jordebog 1661 og matrikel 1662 var hans part øde. Herligheden tilhørte på det tidspunkt Hald, mens bondeskylden tilhørte Klejtrup kirke.
UKENDT fornavn
Peder Mortensens hustrus navn er ukendt. At dømme efter sønnernes navne kunne hun muligvis være datter af gårdmand Michel Christensen fra matrikel 6Hejring.
Morten Nielsens Aner
Læs mere i Andre Kapitler om
- Morten Nielsens familie i “Gårdfolk i Rinds Herred“.
- Fæstebrevet i “Halvgård i Hejring“.
KILDER
- Karlos Hansens Arkiv
- Slægten Seerup fra Vorning sogn. Nordisk slægtsforskning (1989).
- Morten Nielsens familie i Gårdfolk i Rinds Herred
Familiens Historier 