Fra en beskeden start i 1200-tallet som fogedadel og bypatriciat nåede slægten Lunge i løbet af Valdemar Atterdags regering op blandt rigets godsrigeste og mægtigste herrer, og dens politiske indflydelse kulminerede under dronning Margrethe I og Erik af Pommern.
Kirsten Henriksen Friis, som var gift med Morgens Pedersen Glob Due, var datter af
Anna Olufsdatter Lunge, til Odden (d. 1470) og Henrik Jørgensen Friis af Haraldskær.
Anna Lunges far var Oluf Olufsen Lunge, der ejede herregården Odden, og døde som slægtens vistnok sidste mandlige medlem den 13. juni i enten 1473 eller 1475.
Han gav 1469 sin kære “svoger” Christoffer Lykke og sin kære “søster” fru Margrethe (Høg) tilladelse at sælge deres gods i Himmer- eller Ommersyssel. Tre år efter solgte han sammen med sin far gods til hr. Johan Oxe.
Og den 13. juni 1473 gav han hr. Axel Lagesen en kvittering for en fjerdedel af, hvad herregården Knivholt stod i pant for. I 1484 gav hr. Engelbrekt en fuldmagt til hr. Axel Lagesen til at tale på Knivholt og anden arv efter sin datter, Kirstine død. Hun var hr. Oluf Lunges hustru.
Desuden var han muligvis ridder ved sin død.
Anna Lunges mor var farens anden kone, Karen Nielsdatter Banner, som døde efter 1507. Hun havde ni søskende.
Med til at afsætte Erik af Pommern
Oluf Lunge var søn af Oluf Andersen Lunge (før 1400-efter 1473), og Christence Axelsdatter Thott.
Oluf Lunge ejede hovedgården Odden og desuden herregården Mygdal i Hjørring Amt.
Sammen med sin bror Jep Lunge indgik han i 1420 en kontrakt med biskop Jens af Roskilde om gods i Venslev.
Han er sandsynligvis identisk med den væbner Oluf Lunge, der 1423-1424 sammen med hr. Jakob Lunge beseglede til vitterlighed for hr. Anders Jakobsen Lunge. Han satte 1439 sit segl under afsættelsen af kong Erik af Pommern og året efter satte han i Kolding sit segl under lensbrevet til hertug Adolf af Holsten (1401- 1459), som Christoffer af Bayern havde udstedt til ham.
Oluf Andersen Lunge nævnes i 1442 som ridder og høvedsmand (Lensmand) på Skivehus, og var 1449 muligvis rigsråd, og deltog sammen med sin bror i kong Christoffer af Bayerns rejse til Gulland, der skiftede navn til Gotland, da øen blev Svensk, nogle hundrede år senere.
I de samtidige kilder
1454 forærede Oluf Andersen Lunge gods i Fers herred til ærkebisp Tue, og nævnes samme år blandt de slægtninge, der udvirkede et forlig mellem fru Gerver, hr. Niels Eriksens, og hr. Oluf Axelsen Thott.
Oluf Lunge ejede 1457 herregården Knivholt og ses to år senere som en af værgerne for Jep Axelsen Thotts børn. 1464 var han lensmand på Korsør.
1467 satte han sit segl under den sjællandske adels hyldiningsakt, 1471 skødede han med sin søns samtykke gods i Skåne til Johan Oxe, som hans hustru havde arvet efter sin far Axel Jepsen og 1473 stadfæstede han sin søsters gave på en gård i Rinds herred til St. Hans Kloster i Viborg.
Medlem af Rigsrådet
Oluf Lunge var søn af Anders Olufsen Lunge, til Toksværd og Eslif Pedersdatter Grubbe.
Anders Lunge ejede herregårdene Toksværd og Næsby i nærheden af Næstved.
Han optræder første gang i kilderne i 1381, da han satte sit segl under en vitterlighedserklæring sammen med sin far. I 1386 skødede han sammen med sin bror Jens gods i Voldborg herred til Ove Steeg. Godset havde deres far i sin tid pantsat til Niels Knudsen.
Han deltog 1390 i skiftet efter sin hustrus far, hr. Peder Grubbe, og to år efter overdrog han hele sin hustrus arvepart i Skullerupholm med mere til sin svoger, Henneke Olsen (Bjørn), og han beseglede ved den lejlighed blandt andet sammen med ham og ridderne Folmer og Anders Jakobsen, Jens Grubbe samt hans bror Jens Olufsen.
Den 6. december 1394 nævnes han som væbner og 6. juli 1397 som ridder. Året efter nævnes han som rigsråd, og synes samme år at have solgt en part i Kyse Hovedgård til Jens Andersen Brok.
1399 solgte han sammen med sin bror deres ret i Gyrstinge gods til biskoppen i Roskilde på kronens vegne.
Desuden var han 1401-1402 i strid med Hans Podebusk om Gryde Mølle. 1401 satte han i Helsingborg sit segl under stadfæstelsen af dronning Margrethes testamente, og to år efter beseglede han til vitterlighed med hr. Folmer og hr. Anders Jakobsen, der kaldte ham deres “patruus”.
Anders Lunge blev begravet i Roskilde Domkirke i 1408.
Skånsk slægt
Anders Lunge var søn af Oluf Olufsen Lunge (død før 7. oktober 1386) og Cecilie Gødikesdatter Drefeld, der var datter af Gødike Mogensen Drefeld, som døde efter 1352.
Gødike Drefeld stammede fra en gammel skånsk slægt, hvis slægtsnavn – der også skrives Drefeld – åbenbart er dannet efter våben som er delt tre felter. Men da det ikke vides at være ført af slægten selv, er det muligvis en slægtebogs-opfindelse. Slægten uddøde i mandslinjen 1520.
Han satte 1334 sit segl under en vitterlighedserklæring samme med Trugils Ingemarsen. Næste gang han nævnes i kilderne, var da han i 1350 pantsatte sit gods i Kastelev til Hr. Peder Beger, der senere samme år afstod godset til kongen.
1352 afstod Gødike Drefeld sin arveret efter Fru Elne Nielsdatter Krok og efter sin bror, Niels Mogensen, til sin svigersøn Oluf Olufsen Lunge.
Gødike Drefelds far var Mogens Mogensen Drefeld, og hans farfar hed også Mogens Drefeld.
Fik gods fra svigerfar
Anders Lunges far, Oluf Olufsen Lunge til Mosegård på Lolland, optræder første gang i kilderne i 1346, da han deltog i Sjællands Landsting.
Gødike Mogensen Drefeld gav ham 1352 skøde på al sin arv efter fru Eline Nielsdatter Krok og efter hans bror Niels Mogensen. Ved den lejlighed kaldte Gødike Drefeld ham for “genoro mero” – det vil sige ”min slægtning”.
1356 ses Oluf Lunge som væbner, og året efter var han taget til fange ligesom sin bror. Da han i 1360 satte sit segl under en aftale, blev han endnu nævnt som væbner.
På trods af patronymet er Oluf Olufsen ifølge Danmarks Adels Årbog muligvis identisk med den Oluf Madsen Lunge, der 1363 indløste gods i Majbølle fra hr. Niels Knudsen Manderup til Svanholm, som han fik med sin hustru Cecilie og 1367 solgte videre til hr. Axel Mogensen Gøye. Også i 1363 nævnes han som ridder og solgte to år efter gods i Haleby til kong Valdemar.
Han skiftede 1381 sammen med Jens Falster med Niels Manderup gods, som var tilfaldet deres hustruer og disses søster, fru Christine Nielsdatter, efter deres mor ”fru Gertrud, Niels Manderups efterleverske”.
Tre år senere ses han som arving efter hr. Niels Knudsen Manderup, og hans segl fra samme år viser et kors imellem liljerne.
Tilknytning til Sankt Claras Kloster
Oluf Olufsen Lunges mors navn kendes ikke. Hans far var også Oluf Olufsen Lunge.
Han pantsatte 1302 gods i Ølby og Vidskølle til Sankt Claras Kloster for den gæld, hans mor og bror havde stiftet. Og han stod i for hans to søstres indtagelse i Klostret.
I 1316 beseglede han til vitterlighed med Oluf Fleming, og fik samme år tildømt gods i Kjelleklinte, Saltofte og så videre, som var Anders Nielsen og hr. Svenning Truelsen havde pantsat til ham. Endelig var han i 1321 med til at udstede vidne af Sjællands Landsting.
Begge Oluf Olufsen Lunge den Ældres forældre døde før 1303. Hans mors navn kendes ikke. Hans far var Oluf Lunge.
Læs mere i andre kapitler om
- Om Kirsten Friis’ aner i “En nordjysk adelsslægt“.
- Om Kirstens ægteskab i “Blandt rigets godsrigeste og mægtigste herrer“.
- Om Anna Lunges mor, Karen Banners aner i “Skiftende alliancer“.
- Om Oluf Lunges mor, Christence Axelsdatter Thotts aner i “Jyske Godssamlere“.
- Om Eslif Grubbes familie i “En udbredt og magtfuld slægt“.
Aner nævnt i indlægget
Kilder
- Danmarks Adels Årbog
- https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I2677&tree=2
- http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Sl%C3%A6gter/Lunge
- http://www.danbbs.dk/~stst/slaegt_adel/lunge.htm
- https://da.wikipedia.org/wiki/Lunge_(adelssl%C3%A6gt)
- http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/names340.htm
- http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam047xx/fam04743.htm
Familiens Historier 
En mening om “Blandt rigets godsrigeste og mægtigste herrer”