Søren Pedersen flyttede fra Vognsild til Ullits omkring 1715, hvor han blev gårdmand, og det var grunden til, at han fik sit tilnavn. Hans familiekan følges som gårdmænd i Vognsild i flere generationer.
Christen Sørensen Vognsild, var gårdmand i Ullits, som hans far var flyttet til fra Vognsild Sogn som ung.
Christen Vognsilds far, Søren Pedersen Vognsild, fik den 27. februar 1716 fæstebrev på en gård i Ullits, Matrikel 15 under Lerkenfeldt gods. Gården svarer til den, der i dag hedder Jørgensminde og ligger på Ullitshøjevj 123, matrikel 10a.
Christens mor, Anne Christensdatters baggrund er ukendt. Ved trolovelsen var hun tjenestepige hos Søren Mortensen i Ullits. Blandt fadderne til børnene har ingen kunnet forbindes til Anne Christensdatter, og hun nævnes aldrig selv som gudmor ved dåb i Ullits. Det kunne tyde på, at hun kom fra et andet sogn.
Forgængeren på gården, Peder Mouridsen, måtte forlade den på grund af fattigdom og alderdom. På grund af gårdens armod fik Søren Pedersen forskellige lettelser ved tiltrædelsen. Han skulle ikke yde landgilde “før til martini 1717”, og ikke “gøre arbejde for Gedsted Nørgaard før næstkommende påske.” Gården var en større ejendom end den ved Vesterbølle.
Endnu 1744 nævnes Søren Vognsild for gården, men den var formentlig allerede fra 1739 beboet af sønnen Peder Sørensen, der blev gift det
år.
Gift på kryds og tværs
Efter Christen Vognsilds død i 1778 giftede Karen Hansdatter sig med Søren Christensen, der overtog gården.
Fæsteren af den anden halvpart af gården var Christen Nielsen Mikkelsen, som først var gift med forrige den fæsters datter.
Og da den første kone døde, blev Christen Nielsen Mikkelsen gift med Christen Vognsilds søster, Ane Marie Sørensdatter.
Christen Sørensen havde to tilnavne: Vognsild og Bach. Vognsild efter sin far og Bach efter gården. Langt tilbage i tiden blev gårdens beboere kaldt Bach, og eftermanden Søren Christensen blev ligeledes kaldt Bach.
Overtog gården fra far
Der var på det tidspunkt to fæstere på gården, der begge fik tilnavnet Bach, som havde fulgt med gården i generationer.
Det er nok ikke tilfældigt, at Peder Sørensen blev gift 1739, for samme år blev Søren
Vognsild fæster af en anden gård – nemlig halvdelen af matrikel 11 og en fjerdedel af matrikel 1, hvis hartkorn var ansat til i alt 2 tønder, 7 skæpper og 3 fjerdingkar. Noget fæstebrev er ikke bevaret. Gården var tidligere beboet af Peder Christensen Bach, der døde 1736.
Hans enke nævnes 1738 for gården, og fra 1739 var Søren Vognsild noteret som fæster.
10 år senere overlod Søren Vognsild ved fæstebrev af 6. december 1748 to tønder hartkorn af gården til sønnen Christen Sørensen. De sidste 7 skæpper og 3 fjerdingkar beholdt Søren Vognsild, så længe han levede.
Lerkenfeldt gods på illustration fra midt i 1800-tallet med heden i baggrunden. (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling).
Tre Børn
Søren og Anne fik deres første barn, Peder Sørensen Vognsild, tre måneder efter vielsen i 1718 Han blev gift med Maren Andersdatter, og de fik syv børn. Han havde gården Vognsild indtil 1760, men herefter vides det ikke, hvad der skete med ham.
Den mellemste af børnene var Else Sørensdatter, som sandsynligvis var gift med Poul Andersen af Låstrup.
I 1723 fulgte Christen som den yngste: “Den 27 November Søren Vognsilds Hustrue fød 1 Søn, samme Dag inddøbt med Nafn Christen. Dom 2 Adventus i Kirke til Daabens Confirmation, baaren af Fasteren Karen Pedersdatter, Faddere: Farbroderen Anders Kirkegaard, Anders Peders. og Peder Smed i Ullits, nok Aage Pedersens Hust. Giertrud, og Anne Bygom ibidem. “
Stammede fra Vognsild
Søren Pedersen Vognsild nævnes i sit fæstebrev at være født i Vognsild, og desuden var han nummer seks af forældrenes otte børn.
Hans far var Peder Andersen (1653-1715). Hans mors navn kendes ikke.
Peder overtog omkring 1682 Matrikel 10 i Vognsild efter sin mor, Anne Sørensdatter. Gårdens hartkorn var på 3 tønder, 3 skæpper, 3 fjerdingkar og 2 album.
Børnene blev spredt
Den ældste af Peder og hans kones børn var nok Anders Pedersen Vognsild eller Kirkegaard (1679-1760), som i 1713 fæstede en gård kaldet Kirkegaard i Ullits. Han blev året efter gift med Apelone Madsdatter Bach (d. 1755), som muligvis var datter af Mads Nielsen, der 1688 var fæster af en del af Kirkegaard. En af deres seks børn, sønnen Mads Andersen, overtog gården 1756.
Herefter fulgte fire døtre. Den første, Kirsten Pedersdatter, døde 1726. Det nævnes i skiftet efter hende, at hun havde “husværelse m.v.” hos broren Søren Pedersen Vognsild i Ullits. Det vil altså sige, at hun boede hos sin bror.
Den næste datter, Maren Pedersdatter, mentes i skiftet efter storesøsteren Kisten i 1726 at opholde sig i København.
Nummer tre var Anne Pedersdatter, som blev født i 1686, 1703 blev besovet af Jens Andersen, der var søn af hendes husbond, Anders Jensen i Svingelbjerg, efterfølgende fik en uægte søn ved navn Niels og i 1726 vidstes at opholde sig i Århus.
Den sidste i datterrækken, Karen Pedersdatter, boede også hos Søren i 1726.
Herudover havde Peder og hans kone to sønner, der døde som teenagere. Den første døde i 1711 i en alder af 14 år. Han er kun noteret som sin fars søn.
Året efter døde sønnen Søren, 16 år gammel.
Læs mere i andre kapitler om
- Karen Nielsdatters ægteskab med Niels Madsen i Vesterbølle i “Konen fra apoteket“.
- Karens mor, Kirsten Christensdatter og hendes mor, Karen Hansdatter i “Enken fæstede gården“.
- Kirsten Christensdatters far i “Vognsild var gårdmand i Ullits“
- Karen Hansdatters baggrund i “Rytterbønder i Morum“.
Aner nævnt i indlægget
Familiens Historier 
Imponerende hvor meget du har fundet om fæstere i familien. Jeg er selv født og opvokset i Nyrup og kender egnen.