Cæcilie Marie Iversen var fra Sønderjylland, og det har præget og påvirket hendes slægts historie, som på mange måder mærkede de store historiske omvæltninger i området.
Cæcilie Marie, som blev kaldt Cilia, voksede op i Sønderborg, hvor hendes mor arbejdede på apoteket og hendes far var arbejder. Efter faren blev såret i 1. Verdenskrig, boede familien på Sønderborg Slot og resten af hendes opvækst boede de i Perlegade midt i Sønderborg.
Farens fædrende familie kan føres mange generationer tilbage i Broager, og mange af kvinderne i familien kom fra Ærø, Helnæs, Ribeområdet, den barske Vadehavsegn og Fanø samt Sydslesvig. Rügen – med historiske bånd til Danmark og Sverige – samt Magdeburg. Broager-familien var i vid udstrækning fattige daglejere håndværkere eller husmænd. Kun anerne på Helnæs og Ribeegnen kunne føres tilbage til velhavende bondeslægter
Cilias mors familie kom i hovedsageligt fra Ulkebøl og andre sogne på Als. Deres baggrunde var blandet: håndværkere, bønder, skoleholdere samt en enkelt skipper i Sønderborg.
Lang og indviklet historie
(Illustration fra Gustav Rosendal
“Sønderjylland i middelalderen”, 1913)
I et citat fra Danmarkshistorien.dk hedder det: I århundreder var Sønderjylland et omstridt grænseland på kanten af det danske rige. Af den grund har landsdelen på flere områder en historie, som afviger fra resten af Danmarks. Fra middelalderen og frem til 1867 udviklede landsdelen sig til hertugdømmet Slesvig. Begrebet dækker i denne periode stort set det samme som ordet ’Sønderjylland’.
I 1800-tallet blev regionen bl.a. omdrejningspunkt for stærke nationale spændinger og to krige i henholdsvis 1848-1850 og 1864, men den sønderjyske historie rummer naturligvis andet og mere end konflikt. Sønderjylland udgjorde i lange perioder et bindeled mellem det danske kongerige og Holsten og var en skæringsflade for tysk og dansk kultur.
Blandt sprog og forskellige traditioner
At området var et sprogligt blandingsområde ses blandt andet ved, at kirkebøgerne blev skrevet på en blanding af tysk og dansk. Dåbsbogen kunne fx være ført på dansk og begravelseslisterne på tysk. Eller man så sprogskiftet ved skift af præst.
Der findes ikke skifter og eller lægdsruller på samme måde som i kongeriget, og de er ofte vigtige kilder i dansk slægtsforskning.
Navneskikkene har lignet den danske, og der har også været regionale forskelle inden for Sønderjylland.
Indtil Struense indførte fast slægtsnavn i Hertugdømmerne siden 1771 blev der også i vid udstrækning brugt patronymer, men med den variant, at en kvinde, der fx var gift med Hans Clausen blev kendt med efternavnet Hansen. Gennem mange generationer kunne man se, om konerne kom uden fra Sønderjylland, da de ofte stadig havde deres patronym – altså et navn, der endte på ”Datter”, selvom det nogle gange blev tillempet til et ”sen”.
Krige påvirkede
Krigene 1848-1850, 1864 og 1914-1918 påvirkede også Cilias slægt.
Der sås fraværende ægtemænd i folketællingerne, mandlige slægtninge, som søgte nord for grænsen samt hendes egen far, der blev såret i 1. Verdenskrig.
Cæcilie Marie var i huset i Vestjylland, da hun mødte sin mand og boede siden i Vesthimmerland, Århus og til sidst på Als.
Læs mere om hendes slægt i de følgende indlæg eller vælg de enkelte historier her: Farmors aner
Familiens Historier 
Mange tak for denne velskrevet og detaljerede side. Det er imponeredne at læse om livet for flere år siden og få et indblik i denne spændende familie.