Claus Hansen var taget til Steinberg, hvor han arbejdede som møller og blev gift med Marie Cristine Matthiesen, der stammede fra byen. Parret flyttede videre i Slesvig inden de bosatte sig i Broager Sogn.

Claus Hansen (1785-1845) var oprindeligt fra Brenholm i Felsted Sogn i Åbenrå Amt og blev i Steinberg gift med den lokale smededatter, Marie Christine Matthiesen (1783 – 1838), hvis familie havde boet i Steinberg i flere generationer.

Steinberg-Mølle-1911
Claus Hansen var møllersvend ved Møllen ved Kirken i Steinberg omkring 1900. (Postkort)

I Steinberg var han møllersvend ved møllen ved Kirken (Mühle bei der Kirche) i Steinberg. Senere boede de i Dollerup i Grünholt Sogn og til sidst i Langemai ved Egernsund i Broager Sogn.

Begge Marie Christines forældre døde i 1812, og ved deres begravelser er det noteret i Kirkebogen, at hun var “Verehelicht Hansen zu Dollerup”, altså gift Hansen i Dollerup.

Og da tvillingerne Hans og Ellen Marie blev født i 1814 var parret flyttet til Broager Sogn.

Som møllersvend arbejdede han sammen med mølleren og tog sig af møllens daglige drift, styrede malning, slæbte sække, læssede vogne, oplærte lærlingen og havde det daglige ansvar i mølleriet.

Inderste og aftægtsmand

Stue fra husmandssted i Den Fynske Landsby.

Claus Hansen var inderste i Lågemade (Langemai i kilderne) ved Egernsund indtil han kom på aftægt hos sønnen Hans Christian, Skodsbøl. Måske efter at Marie Christine døde i 1838.

Om han har arbejdet som møller, som daglejer eller noget andet, fremgår ikke af kilderne. 

Ved folketællingen i 1845 boede han hos svigerdatteren, Agnes Hedvig i Skodsbøl.

Hun var spinderske og sønnen Hans Christian nævnes ikke i denne tælling.

Seks børn

Laagemade
Claus og Marie Christine boede i fiskerlejet Lågemade, som her ses på foto fra omkring 1900. Området liger omkring den nuværende Lågmajvej i Egernsund. (Fotograf: F. Christoph H. Heesch, 1895, Broagerlands Lokalarkiv)

Claus og Marie Christine fik i alt 6 børn. Hans Christian var den ældste.

De næste 4 sønner var alle søfarende i Flensburg: Cordt Hansen var gift med Anne Marie, og de var faddere for Hans Christians børn i 1855 og 1856.

Magnus Hansen var også fadder hos Hans Christian en enkelt gang, og han havde en søn der også hed Magnus. Den yngste af sønnerne, Thomas Hansen, var ugift i 1845.

Den ene af tvillingerne, Hans døde ved fødslen i 1814 og hans søster, Ellen Marie Hansen (1814­-1887), var gift med skipper Jörgen Hans Jörgensen (1811­-66) i Broager ­­og havde sønnen Jörgen Hans Nicolai Jörgensen (f. 1848­), som boede i Flensborg. Hun nævens ikke ved sin fars død, da hun døde før ham.

Noter ved begravelsen

Oplysningerne om sønnernes erhverv stammer fra indførelsen i Broager Kirkebog, ved Claus’ begravelse, som der var tradition for i det slesvigske område. (Oversat til dansk):

Broagerland2
Det lille fiskerleje hvis navn findes i forskellige versioner: Lågmade, Langemai, Laagmai ses under Egernsund ved kysten. (Historiskatlas.dk)

Claus Hansen, Aftægtsinste, paa Lagemai ægte søn af afg. Boelsmand Christian

Hansen og Hellene Christine i Brænholm Feldstedt Sogn
Han var gift med afg. Marie Christine Matthisen af hvilket Ægteskab leve 6 børn
1. Hans Christian Hansen Inster paa Lagemai, har 4 Børn Marie Christine, Anne Marie, Peter Christian, Cecilie Marie Dorthea
2. Cordt Hansen, Søefarende i Flensburg, ingen Børn
3.Hans Hansen, Søefarende i Flensborg, har 1 Datter Christine Marie
4. Magnus Hansen Søefarende i Flensborg, har 1 Søn Magnus
5. Thomas Hansen ugift

Aner nævnt i indlægget

Kilder

  • Kirkebøger
  • Folketællinger

En mening om “Møller i Steinberg, Slesvig og Sønderjylland

Skriv en kommentar