Den såkaldte Hedgårdslinje af adelsslægten Juul havde i 1400- og 1500-tallet flere godser på Djursland og i Østjylland.

Slægten Juuls våben. (Anders Thiset – Danmarks Adels Aarbog 1890. Uden ophavsret, Wikipedia)

Niels Sørensen Juul var søn af godsejeren Søren Nielsen Juul (d. 1535) og Dorte Iversdatter Skiernov.

Søren Juul havde arvet tre herregårde fra sine forældre, Niels Juul.

De to af gårdene lå tæt ved hinanden i det nordlige Djursland, nemlig Hedegård i Glesborg Sogn og Østergård i Fjellerup Sogn. Den tredje lå noget længere væk. Det drejede sig om gården Hoved, som ligger i Ørridslev Sogn nord for Horsens.

Samlede herregårde

Herudover ser det ud til, at Søren Juul ejede forskellige andre herregårde. Fx underskrev han sig med “til Volby” – som sandsynligvis er Voldbygård i Voldby Sogn – da han den 29. april 1476 var han vidne for Axel Jepsen Thott til Støvringgård.

Og den 22. juni 1500 fik han vidne af Djurs Nørre Herredsting på, at han havde besiddet Hedegård og godset i Skærbæk “ulast og ukiert”.

Et af Søren Juuls godser var Villestrup. som ses på maleri fra midt i 1800-tallet (Rasmus Henrik Kruse, Det Kongelige Biblioteks Billedsamling).

Desuden købte han samme år gården Hodsager i Hodsager Sogn. To år senere fik han lovhævd på gods i Hindsted Herred – heriblandt Nørre Willestrup. Herudover købte han samme år ejendom i Hoved og udstedte 1507 pantebrev på to gårde samme sted. I 1530 pantsatte han alt sit gods i Hoved til biskoppen i Århus.

Han skiftede 13. april 1491 på sin kones vegne med hendes halvbror, Markvard Iversen Skiernov, i forhold til den del af Mejlgård, som hun ejede. Samme år tog han lovhævd på sin ”påboende hovedgård Østergård”. Lovhævd var en måde at bevise, at man ejede jord eller ejendom ved hjælp af edsvorne mænd.

Herudover var Søren Juul tingsvidne på Nørre Djurs Herredsting flere gang. Han nævnes den 12. september 1492, 1505 og 1507. Desuden vidnede han den 4. August 1515 på Viborg Landsting og var i 1520 til stede i Udbyover Kirke sammen med en række andre godsejere for at granske sagen mellem hr. Otto Krumpen og mænd i Gerlev Herred.

Tingsmand og foged

Hans forældre var Niels Sørensen Juul, til Hedegård og Hoved, Mette Pedersdatter Glob Due, til Østergård.

Niels Juul lå 1458 i strid med biskop Jens Iversen Lange i Århus om en mark i Hoved og samme år lod han ”læse beseglede breve på Hoved og Hoved mark”. Desuden vides det, at han den 28. januar 1459 beseglede fru Karen, Esge Hops enkes gældsbrev til hr. Erik Ottesen Rosenkrantz.

Kalø_Slotsruin
Niels Juul var blandt andet foged på Kalø på Djursland. Slottet er i dag en ruin. (Foto: Old Dane, Creative Commons. Wikipedia)

Tre år senere var han foged på Kalø for rigshofmesteren Otte Nielsen Rosenkrantz (død 1477).

Samme år fik Niels Juul overdraget en gård i Hoved fra Anne Mogensdatter Munk til Boller. Og 1464 var han tingsvidne på Voer Herredsting og bekræftede, at Niels Sørensen “som kaldes Juul”, med kongens og fru Anne Munk på Bygholms “vilje og minde” havde købt gods i Hoved.

Nogle år senere ejer han til Hedegård, og den 16. september 1465 er optræder han i kilderne som foged på Kalø og tingmand på Hald Herredsting, og endelig var han den 22. oktober 1467 tilstede på Mols Herredsting som Erik Ottesens embedsmand.

Stifteren af Hedegårdslinjen

Niels Juuls far var, Søren Jensen Juul (d. ca. 1457), der regnes for stifteren af Juul-

DjursNørreHerred
Juul-slægten havde godser i sognene Fjellerup og Glesborg, som ses side om side på kortet over Djurs Nørre Herred. (Kort: Svend-Erik Christiansen, CC BY-SA 3.0, commons.wikimedia.org)

slægtens Hedgårdslinje. Hans mor var ifølge Danmarks Adels Årbog Anne von Strahlendorff eller Hvide, men der findes ikke flere informationer om hende.

Hans to brødre, Jens og Christen, kendes, fordi de efter farens død solgte al deres ejendom i Hoved til ham. Det samme gjorde søsterens mand, Anders Henriksen.

Søren Juul var søn af Jens Iversen Juul, som døde efter 1408, men hans mors navn kendes ikke.

Tingsvidne

Herredsting
Herredstinget blev afholdt hver uge, og dets væsentligste funktion var at vidnebekræfte ejendomshandler og aftaler og lignende. (efter stik i Glossarium Juridico-Danicum 1641.)

Jens Juul var den 23. september 1391 vidne på Gislum Herredsting – sammen med en række medlemmer af slægten Munk – for Peder Andersen Munk Tornekrands til Hedegård i forbindelse med, at Vide Videsen og hustru Elisabeth (tidligere gift med Torkil Pedersen) havde pantsat gården Hessel til ham.

Året efter var han vidne på Slet Herredsting for Anders Glob til Brøndumgård og Povstrup sammen med flere medlemmer af slægterne Munk og Lange,

Den 17. september 1394 ses han igen i kilderne som vidne – igen sammen med medlemmer af slægterne Munk og Lange. Det var på Slet Herredsting, hvor de bevidnede, at Anders Glob overdrog Peder Andersen Munk alt sit Pantsatte gods. To år senere var han vidne på Slet Herredsting og han vidner igen samme sted i 1397 for Peder Munk. Sidste gang han ses i kilderne, er da han i 1408 skrev til vitterlighed.

Vitterlighedsvidne

Jens Juuls far var Iver Nielsen Juul til Troelstrup, som døde efter den 26. marts 1386.

Han satte den 26. marts 1380 sit segl under et pantebrev på gods i Djørup, som Niels Jensen Panter af Klæstruplund havde udstedt til Peder Andersen Munk Tornekrands til Hedegård. På det tidspunkt kaldes han “Yuari Nicolai de Truelstorp”.

Kun kendt af navn

Jens Juuls forældre var Niels Juul og et medlem af slægten Kaas-Sparre, hvis navn ikke kendes. (Anders Thiset – Danmarks Adels Aarbog 1899, Uden ophavsret, Wikipedia)

Iver Juuls far og farfar, Niels Maltesen Juul og Malte Nielsen Juul eksisterer der ingen yderligere informationer om, men hans oldeforældre var Niels Juul og sandsynligvis en kvinde fra Kaas Sparre-slægten, hvis fornavn ikke kendes.

Gennem sin sønnesøn, Palle Jensen Juul, var Niels Juul og hans kone også aner til Eslif Kristiansdatter Vendelbo (Se også Thott og Banner Panter)

LÆS MERE I ANDRE KAPITLER OM

Aner nævnt i indlægget

Kilder  

En mening om “Hedegårdslinjen af slægten Juul

Skriv en kommentar