Håndværkerslægter i hertugdømmerne

Marie Christine Matthiesens aner var håndværkere og husmænd og kan føres tilbage til sidst i 1600-tallet, hvor de boede i forskellige sogne på halvøen Angel i Slesvig-Holsten, som var hertugdømmer under den danske krone.

Stuen i sønderjysk gård på Frilandsmuseet.

Marie Christine Matthiesens far, Cordt Matthiesen Schmidt (1746-1812), var 4. generation af familien på Norderstraβe 12 i Steinberg. Den første kendte beboer på adressen var Cordts oldefar, Tyas Meidenburg, som døde i 1716.

Cordt var smed som sin far, Matthias, og overtog stedet i 1772 under de samme betingelser som faren. Han solgte dog senere husmandsstedet – med undtagelse af smedjen – til indersten Peter Otzen fra Esmark.

Marie Christines forældre blev gift i Steinberg den 23. november 1770 med Christina Margaretha Thomsen verw. Petersen fra Kalleby, som var født i Quern den 19. september 1742 og døde 3. november 1812 (Kordt var død i marts samme år).

Morens første mand var Jürgen Friederich Petersen fra Herregården Grünholz, Thumby Sogn (Grønholt i Tumby på Dansk). Der er ikke fundet flere informationer i Thumby eller i andre nærtliggende sogne.

Flyttede til Heisterkrog

Familiens hus i Norderstraβe i Steinberg (Tegning efter foto: Martin Iversen Christensen)

1789 købte Cordt Schmidt et hus i Norderstraβe i Steinberg og noget landbrugsland fra herregården Østergaard, og byggede åbenbart et beboelseshus. Samme år blev han benævnt som “Bewohner eine kleinen Freystelle zu Steinberg”.

Den 1. maj 1800 købte han omkring 6 hektar land i Heisterkrog af bonden Lorentz Petersen med tilhørende bygninger og udstyr, og beholdt både smedjen og stedet i Norderstraβe.

Han var kendt som en dårlig betalinger og holdt sine kreditorer dørene med “Schmeiclehworte und kahle Entschuldingen” (Smiger og dårlige undskyldninger).

Da han overdrog smedjen til sin søn, Matthias Matthiesen, blev det aftalt, at han skulle hjælpe til efter bedste evne.

For det tilfælde, at han skulle smede noget til sig selv, måtte han kun bruge sit eget jern og egen esse (”eigenem Eisen und eigerner Feuerung”), som han altså må have beholdt fra den gamle smedje.

Marie Christines bror gik fallit

Ud over Maria Christina (f. 1783) fik Cordt og Christina Margaretha børnene: Matthias (1772-1842), Friederich Jürgen (f. 1773), Anna Catharina (f. 1775), Thomas (1779-1848), Johann (1780-90) samt Kordt (1785-1847).

Altona_M
Kravet mod Matthias Matthiesen blev også offentliggjort i avisen “Altonaer Merkurius” og “Schleswig-Holsteinischen Anzeigen”, der var hertugdømmets ”statstidende”. Det førte til at 20 kreditorer meldte sig, og fik deres krav beskrevet i detaljer i et omfangsrigt dokument.

Den ældste af sønnerne, Matthias Matthiesen (1772-1842), blev 5. generation på stedet på Mikkelsdag i 1810. Udover bygningerne og landet købte han også en beslået vogn med tilbehør, en plov og en harve, 4 køer, husgeråd og alt, hvad der hørte til grovsmedehåndværket, som hørte til smedjen i Steinberg, som han og faren tidligere havde besiddet. Han overtog også store gældsposter og kom i de følgende år i økonomiske vanskeligheder.

Allerede i 1825 havde Steinberger Kirchencommune forgæves prøvet at indkræve deres økonomiske krav “um den Matthias Matthiesen nicht zum Concurs zu treiben” – for ikke at drive ham ud i konkursen. Da Matthias endelig ville – eller blev tvunget – til at sælge huset, blev der læst en opfordring op i kirkerne i Esgrus, Steinberg og Gelting i hele tre dage i februar og marts 1834, hvor hans skyldnere blev opfordret til at melde sig.

Det vides at Matthias allerede omkring årsskiftet var flyttet til Geltring, da huset den 15. maj 1836 blev solgt til smeden Nicolai Matthiesen fra Westerholm. Matthias var gift med Maria Elisabeth Johannesen og far til datteren Christina Margaretha (f. 1820). Det fremgår, at han den 1. april 1841 var flyttet til Gintofte.

Smedje på tre fag

Smedje - armbolt
Ambolt i smedje, som den kan ses i Den Fynske Landsby.

Cordt Schmidts far, Matthias Matthiesen Kordt (1709-1792), overtog huset i 1758 fra sin

far, tredje generation efter sin far, Cordt Matthiesen Meideborg.

Matthias ses både med efternavnet Kordt, Cordt eller Meideborg.

Han var smed som sin far, og der blev opført en lille smedje på tre fag. Beboelseshuset var på 8 fag og desuden var der et stenhus på 4 fag, hvor hans bedstemor, Barbara Bröns, boede på aftægt.

Han blev gift i Steinberg den 10. oktober 1743 med Anna Thomsen (1709-1769), der var født i Quern som var datter af Magdalene Dorthe Rasmus og Thomas Hindrichsen, som muligvis var søn af Hindrich Thomsen og Mette Peters, men der er ingen detaljer kendt om dem.

“Biografier” i kirkebogen

De fik følgende børn: dødfødt barn i 1745, tvillingerne Kordt og Magdalena Dorotha i

1746 samt Peter i 1749.

Anna Thomsen Begravet
Anna Thomsens begravelse

Ved Anna Thomsens begravelse noterede præsten i kirkebogen:

Anna der Schmidts in Steinberg Matthias Kordt Eherfrau, geborene Thomsen aus Quern. Hinterläβt ihren mann, 2 Söhne und 1 Tochter die noch unverheiratet sind. Alt 58 Jahre, 8 Monate.

Og da Matthies døde skrev han:

Matthies Mattiesen in Steinberg des weiland Cord Matthiesen in Steinberg und

Barbara gebohrene Bröns. Sohn. Er ist einmal mit Anna gebohrner Thomsen verheyrathet gewesen mit der er  4 Kinder gezeuget hat, von denen noch 3 am Leben sind 2 Söhne Cord und Peter und 1 Tochter Magdalena Dorothea. Kindeskinder hinterläßt er von seinem Sohn Cord 6 Matthias. Friderich,  Anna Katharine, Thomas Maria, Christian und Kord. Von seiner Tochter 2 Margretha und Matthias. Alt 83 Jahre, 8 Monate und 15 Tage.

Hjulmager i Norderstrasse

Hjulmager
Hjulmagerværksted

Matties Kordts far, Cordt Matthiesen Meideborg (d. 1759), på stedet fra 1723, men har nok haft det far sin fars død i 1716. Han var hjulmager.

Cordt var blevet konfirmeret i Steinberg i 1696 og gift den 29. juni 1708 med Barbara Clausen Brøns (1685-1777), som også var fra Steinberg. Men det eneste man ved om hendes baggrund, er at hendes far må have heddet Claus Bröns.

De havde børnene Matthias (f. 1709), Christin (f. 1712), unavngiven datter (1716-1725), Christian (f. 1717), unavngiven søn (1719-1724), Jacob Kordt (1722-1805), som var smed i Bredegatt og fik 6 børn med Brigitta Jürgensen Schau, unavngiven datter (1725-1729) samt Peter (f. 1727).

I købte Cordt det cirka 1.000 kvadratmeter store husmandssted til for 60 mark af Hinrich Jacobsen. Desuden skulle han betale ham 6 mark årligt og hjælpe til en dag om året med høhøsten og en dag med kornhøsten, hvor han skulle stille med en afbinder.

Da Barbara døde skrev præsten i kirkebogen:

Barbara Juliana Mathiesen, Witwe des vorlängst verstorbenen Kordt Mathiesen,
eines Rademachers in Steinberg. Sie hinterlässt drei Söhne, Mathies, Jacob und Peter.
Der älteste Sohn Mathies hat 3 Kinder im Leben, Kord, Peter und Magdalena Dorothea, die andere Sohn Jacob hat 7 Kinder namlich 2 Söhne Hans Jürgen und Peter und 5 Töchter Barbara Christine, Margretha, Maria, Anna Christine, Sophia.
Der jüngste Sohn Peter hat ein Sohn Peter, auserdem hat sie noch einen erwachsenen Sohn gehabt Nahmens Christian Friederich, der als Schmied zu Ahrensböck verstorben und 2 kinder hinterlassen deren Nahmen unbekannt sind.
Sie starb alt und Lebendssatt ihrer Alter 92 Jahre und acht Wochen. Sie hatte 53 Jahre mit ihren Mann in der Ehe gelebt, und war biss 8 Tage vor ihren lezten Ende noch immer bey vollen Kräften und verdiente sich das Brod mit ihre Hände Arbeit

Første generation

Indgangen i husmandssted på Frilandsmuseet.

Den første kendte beboer af Norderstraβe 12 i Steinberg var Cordts far, Tyas Meideborg. Tyas var en forkortelse af Matthias, og han ses også med det navn i kirkebogen.

Han blev begravet den 16. september 1716 og hans kone den 24. november 1729. Hendes navn kendes ikke, men hun nævnes som sin søns mor ved begravelsen: Cord Medeborg sine Mutter begraben über 80 Jahre Alt.

Tyas og hans kone havde to børn: Cordt, som overtog stedet, og Anne Cathrin, der blev født i 1685.

Det menes, at han eller hans familie stammede fra Magdeburg, som på gamle kort ses byens navn som Meidenborg, som den også hedder på den lokale nedersaksiske dialekt. Byen var et selvstændigt fyrstendømme under de Brandenburgiske kurfyrster og senere preussiske konger. Men i dag ligger byen i delstaten Sachsen.

Matthias Begravet
Cord Meideborgs mors begravelse.

Aner nævnt i indlægget (åbner som pdf)

Kilder

  • ”Landsbyen Vaarbjerg – Brenholm – Ludvigsro – Snurom En i kirkelig enklave under Felsted sogn” v/ Andreas Asmussen, Felsted
  • “Tumbøl Bol”, manuskript af Andreas Asmussen
  • Chronik des kirchspiels Steinberg, Band II/I side 152-53 og 296 f.

Hjulmænd i Hundslev

Dorothea Marie Christensen Møllers mor stammede fra Hundslev i Notmark Sogn, hvor en stor del af hendes forfædre var hjulmagere.

Dorothea Marie Christensen Møller døde uventet den 29. marts 1862, og blev kun 26 år gammel. Hun efterlod sin mand og tre sønner på 8, 7 og 2 år.

Ulkeboel
“Hun laae om Morgenen død i hendes Seng efter at hun om Aftenen havde været rask og munter og havde Manden, som laae i samme Seng aldeles ikke mærket at hun døde. Hun havde imidlertid altid lidt af Hjerteonde om hvilket Lægerne havde erklæret, at det let og uventet kunde ende hendes Dage”. Det var indførelsen i kirkebogen ved Dorothea Marie Christensen Møllers begravelse

Hun var blevet gift med Christopher Nielsen i Ulkebøl 5. november 1854. Forlovere var Lars Petersen Bjerre i Sønderborg og Hans Nicolaisen.

Præsten skrev, at hun var født og konfirmeret i Notmark, og noterede, at hun boede hos moren i Ulkebøl, “og aldrig har faaet offentlig hjælp”.

Uægte barn og selvmord

fynshav
Udsigten fra Als ved færgestedet Fynshav

Det vil sige, at hendes mor, Charlotte Marie Kjær (1810-1883), der var blevet enke efter at hendes mand hængte sig, var i stand til at forsørge sig selv og sine 3 børn.

To af dem havde hun med Dorothea Maries far, murer Jens Christensen Møller (1787-1850) fra Ulkebøl, som hun blev gift med i 1834. På det tidspunkt havde hun allerede den 4-årige Cathrina Charlotte Maria Kjær, som var født uden for ægteskab.

Da Dorothea Marie blev født, boede familien i landsbyen Frederiksgård i Notmark Sogn – lige ved færgeoverfarten Fynshav.

De boede stadig i sognet, da sønnen, Christen Christensen Møller, blev født i 1845. En datter var død som spæd i 1842. Men efter mandens død, flyttede hun til hans fødesogn.

”Uden forudgående lysning”

Hundslev
Notmark Sogn (Historiskatlas.dk)

Charlotte Maries forældre var blevet gift ”uden forudgående lysning” i februar 1810, og hun blev født i maj samme år.

Begge hendes forældre stammede fra Hundslev i Notmark Sogn.

Hendes far, Hans Peter Christensen Kjær – også kaldet Hans Peter Kiær (1786 – 1854) – var hjulmager og gift med hjulmagerdatteren Catharina Jørgensdatter Juhler (1775 – 1828).

Hans forældres dåb er ikke fundet i Notmark, og hans ældste søster er født uden for sognet, så det er sandsynligt, at de stammer fra en anden egn.

Hans far, Christian Hansen Kier, kaldet Christian Kjær (1750 – 1828), var snedker og gift med Charlotta Maria Petersdatter (1755 – 1815), som blev kaldt Charlotta Maria Pedersen. Deres fødselsår er anslået ud fra den alder, der er angivet ved deres begravelser.

Hjulmandsslægter

Catharina Juhler var datter af hjulmand Jørgen Nicolaysen Juhler (1755-1826),  som igen var søn af Nicolai Hjulmand (d. 1759), hvis kones navn ikke kendes.

Hjulmagerbolig
Fotos fra en hjulmagerbolig på Frilandsmuseet, der blev opført 1694. Indretningen stammer fra 1870’erne, men har næppe ændret sig meget gennem århundrederne.

Der er huller i kirkebogsoptegnelserne, men da den yngste søn var 2 år, da faren døde, må hun næsten have giftet sig igen.

Hun og Nicolaj havde omkring 7-10 børn. Tre af dem døde i løbet af tre dage i 1747.

Almsted i Notmark

Maren Christiansdatter (1755-1839) var fra Almsted i Notmark Sogn og datter af Christian Jendresen (1718-86), hvis erhverv ikke nævnes, og Anne Jeppesdatter (1715-96).

Igen er huller i kirkebogen årsagen til, at Christians forældre ikke kendes. Anne var datter af Jep Hansen (d. 1717) og Maren Andersdatter (d. 1724), der også boede i Almsted. Maren var gift anden gang med Peder Pedersen Bruun, som hun fik en søn med i 1722.

Notmark_Kirke
Notmark Kirke (Foto: Erik Christensen / CC BY-SA, creativecommons.org)

Jep Hansen var muligvis søn af Hans Jepsen, som nævnes i 1690 i indberetning om Notmark Præstekald af sognepræst Frederik Jørgensen Krucow:

”Udi en Bÿe kaldis Almsted ere otte gaardmænd trende gaardmænd udi schouen includeris med til denne bÿe, nemlig: [……] Hans Jebsön

og Jes Christensön (” kaldiss udi graffven”) disse begge sidde paa smaa bönder gaarde, og Christen Möller udi Naschesgaard, giffver en hver aff disse tvende Aarligen til Præsten 5 sch. Rug, Jörgen Pedersön udi Almsted giffver 5 sch. Rug

[………] tre Mænd Hans Jebsön paa Bondegaarden, Peder Otthesön udi Smørhul og Christen Möller udi Naschesgaard giver aarlig til Præsten hver 20 sch. Hafre. Noch giver 4 Mænd udi denn bÿe aff et ødeboel en gaas Aarlig til Quægtiende effter deris orden. Udi denne Bÿe Almsted ere 9 Kodboer eller huusmænd, de giffver hver Aarlig til Præsten til Notmark Kirke 1 sch. Biug om S. Mortensdag, og hver effter deris Velsignelse 2 eller 3 mark? til quægtiende.”

Film fra Hjerl Hede om karet- og hjulmager

Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)

Kilder

  • Kirkebøger
  • ”Maibøll-Slægten fra Als gennem 300 Aar, udgivet 1944”, Christian Mailbøll,
  • ”Anetavle for Parcellist Jørgen Christensen Kock i Spang, Ulkebøl Sogn”, Christian Maibøll, 1955.
  • http://www.alsnissen.dk/default.asp?side=1624

Skoleholderen med rødder i Magdeburg

Den næste hustru, der giftede sig ind i slægten i Holm ved Nordborg var Edel Christina Krüger. Hendes far var skoleholder og alle hans kendte forfædre var håndværkere. Hendes mors forældre var bønder fra Ribeegnen

Skoleholder_fra_1814
Samtidig tegning af skoleholder.

Med Peter Hansens Nielsens kone, Edel Christina Krüger, er vi tilbage i Broager Sogn. Nærmere betegnet i landsbyen Iller, hvor hendes far, Christopher Hinrich Krüger (1757-1807), var skoleholder.

Det vil sige, at han som en skrive- og læsedygtig person drev en lokal skole før skoleloven af 1814.

Den pietistiske fromhedsbølge forud for skolelovene i 1739 og 1740, havde også ført til Forordningen om Konfirmationen af 1736. Der blev nu stillet krav om læsning i Bibelen og tilegnelsen af dens evige sandheder, for at børnene kunne blive overhørt og konfirmeret af præsterne i deres sognekirker. Hvis de ikke blev konfirmeret, ville de ikke kunne aflægge ed – og dermed var de udelukket fra en lang række private og offentlige funktioner i livet.

Sandhed_til_Gudfrygtighed.djvu
Pontoppidans lærebog i en udgave fra 1888.

Som udgangspunkt var det degnen, der skulle stå for undervisningen på landet, men i sognets øvrige byer ansatte man skoleholdere.  Læreren skulle kunne læse, men lige så vigtigt var det, at han havde en god moral og levede et gudfrygtigt liv, for sådanne kvaliteter skulle han også indpode eleverne.

Både drenge og piger, var undervisningspligtige. De behøvede ikke at gå i skole, men kunne godt blive undervist hjemme enten af en privatlærer eller af familiemedlemmer. Men de skulle havde lært tilstrækkeligt til at komme igennem konfirmationens nåleøje.

De gik heller ikke i skole i et bestemt antal år. Ofte omfattede skoletiden et par år omkring det tidspunkt, hvor børnene var 6-7 år. Her lærte de at læse i bog, som det kaldtes. Bøndernes børn og tjenestefolk kunne dog fritages i pløje- og høsttiden, når deres hjælp ikke kunne undværes i landbruget. Derefter gik de ofte i skole igen et par vintre før konfirmationen. Hvis børnene blev væk fra skolen, skulle forældrene eller husbonden, hvor de tjente, pålægges en mulkt eller bøde for at holde dem fra skolen.

Der blev undervist i Luthers katekismus og i Danmark var Pontoppidans lærebog på over 200 sider lovpligtig fra omkring 1737 frem til 1794.

”Udi Jylland”

Hodde Kirke (Foto: Bococo, CC BY-SA, creativecommons.org)

Christopher Hinrich og hans kone, Mette Jensdatter, havde omkring fem børn. Hun var fra Hoddeskov i Hodde Sogn ved Ribe ”udi Jylland”.

Hendes forældre var Edel Knudsdatter (1731-1803) og Jens Larsen (1720-1784), og i Broager kaldes hun både Jensen og Lassen i såvel Kirkebogen som Folketællinger.

De havde også sønnen Knud Jensen (1751-1814), men der vides ikke mere om dem eller deres forfædre, da kirkebøgerne først er bevaret fra 1777. Der er heller ingen skifteforretninger efter deres død i Nørholm Gods Skifteprotokol.

Loburg i Hertugdømmet Magdeburg

Magdeburg 1645
På kortet “Archiepiscopatus Maghdeburgensis et Anhaltinus Ducatus cum terris adjacentibus” af Jean Blau fra 1645 ses Loburg mod højre midt på kortet. Loburg lå i Hertugdømmet Magdeburg, (Meydeburg) som hørte under kurfyrstene af Brandenburg, som i 1701 blev konger af Preussen. I dag ligger byen i delstaten Sachsen-Anhalt. (Public Domain)

Christopher Hinrichs mor, Christina Johansdatter Petersen (1715-1793), var datter af en skipper fra Sønderborg ved navn Johann Petersen. Hendes efternavn Petersen var med til at indikere, at hun var lidt “finere” og ikke var af bondeslægt.

Christopher Hinrichs far, Joachim Hartwig Krüger (1718-1783), stammede fra byen Loburg i det daværende hertugdømme Magdeburg, som fra 1701 var del af kongeriget Preussen.

Det er en gammel by. Allerede i 900-tallet var der en slavisk borg på stedet som bevogtede vejen fra Zerbst til Burg og Brandenburg an der Havel, og i 965 overdrog kejser Otto den Store „civitas Luborn“ til Magdeburger Moritzkloster.

Sergent og Skræddermester

Loburgkirche
Kirken i Loburg, som dengang lå i Hertugdømmet Magdeburg, som var del af Preussen. (Foto; Muggmag, Public domain, Wikipedia)

Det fremgår af kirkebogen i Broager, at Joachim Hartwig Krüger var sergent, og det er meget sandsynligt, at det er gennem sin militære løbebane, at han er kommet fra Magdeburg til Brogager.

De nærmere detaljer kendes dog ikke. Men han bosatte sig altså i Skodsbøl i Broager Sogn, hvor han ernærede sig som skræddermester.

Hans far, som ifølge kirkebogen i Broager også hed

Joachim Hartwig, var hjulmagermester i Loburg, og gift med Magdalene, hvis baggrund er ikke er kendt.

Loburg_Rathaus
Rådhuset i Loburg fra 1700-tallet.

I disse år er mange tyske kirkebøger ved at blive lagt på nettet på siden archion.de. Og da kirkebøgerne fra Loburg er bevaret fra 1574, er det tænkeligt, at det på et tidspunkt kunne være muligt at få mere at vide om Joachim Hartwig Krügers aner her.

Seks sønner og en datter

Sct. Marie Kirke i Sønderborg på kopperstik fra 1770. (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling)

Joachim Hartwig og Christina blev gift den 23. januar i Sønderborg.

Da han døde i 1783 efterlod han sig syv levende børn: Joachim Hartwig (f. 20. januar 1743), Johann (f. 10. juni 1746), Lorentz (13. februar 1746), Christian (f. 28. november 1748) – alle født i Sønderborg – samt Georg Adolph, Anna Sophia (f. 1754­) og til sidst Christopher Hinrich (1757­-1807).

De fleste blev boende omkring Broager og fik mange efterkommere.

Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)

Kilder